Ankestyrelsen havde konstateret, at en række kommuner sendte bl.a. afgørelser, uden at det fremgik, hvilken person der havde ansvaret for dokumentet. Ankestyrelsen udarbejdede derfor en generel udtalelse med henblik på at henlede kommunernes opmærksomhed på identifikationskravet i forvaltningslovens § 32 b. Den generelle udtalelse blev sendt til alle landets kommuner.