Tilsynet havde modtaget en henvendelse fra et krisecenter om Høje-Taastrup Kommunes praksis for beregning af antal døgn i forhold til takstbetaling for borgers ophold på krisecenter.
Til brug for sagens behandling indhentede tilsynet en udtalelse fra Socialministeriet om hoteldøgnsprincippet.
Tilsynet vurderede, at Høje-Taastrup Kommune handlede i strid med servicelovens regler i forhold til takstberegning efter hoteldøgnsprincippet i en konkret sag, hvor kommunen ikke ville betale for den dag, hvor en borger udskrives af krisecenteret.