Tilsynet havde modtaget en henvendelse om Københavns Kommunes praksis for iværksættelse af bevilling af afløsning og aflastning.
Tilsynet vurderede, at kommunen handlede i strid med reglerne i barnets lov ved ikke at iværksætte bevilling af henholdsvis afløsning og aflastning straks eller inden for en kortere ventetid.
Tilsynet vurderede også, at en generel ventetid på cirka tre måneder, når der ikke forelå særlige tilfælde, ikke var forenelig med udgangspunktet i barnets lov § 10, stk. 3, om, at en bevilget hjælp skulle bevilges straks.