Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Viborg Kommunes kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 muligvis ikke var i overensstemmelse med regler og praksis.
Ankestyrelsen vurderede, at Viborg Kommune handlede i strid med serviceloven ved at angive i kvalitetsstandarden, at der ikke ydes ledsagelse uden en pædagogisk opgave, at støtten som udgangspunkt ydes som en midlertidig ydelse, og at kørsel ikke indgår som en del af ydelsen.