Adoptionsområdet er præget af myter, som ikke altid stemmer overens med fakta.
Adoption er en mulighed for at skabe familier for børn, der ikke ellers kan vokse op i en familie.
Der er brug for flere adoptivforældre i Danmark. Siden 2019 er antallet af børn i Danmark, der har brug for en familie via adoption, steget markant.
Adoptionsnævnet fører statistik med antallet af børn, der bortadopteres hvert år
Se svarene på nogle af myterne herunder:
Alle kan søge om at adoptere. Dog er der selvfølgelig nogle krav til adoptanten.
Der er i virkeligheden en del børn til bortadoption. De seneste år er antallet af danske børn til adoption steget.
Det er ikke sandt. Der er ikke nok ansøgere skrevet op til at adoptere danske børn (national adoption).
Godkendelsesforløbet tager typisk et års tid. Derefter varierer ventetiden, når det gælder adoption af udenlandske børn (international adoption) fra land til land.
61 ud af 63 børn frigivet til adoption i Danmark blev i 2019/2020 vurderet til at have normalt udviklingspotentiale. Det viser en publikation fra 2021 lavet af Adoptionsnævnet.
Ved både nationale og internationale adoptioner betaler du i godkendelsesforløbet selv for helbredsattester og for det adoptionsforberedende kursus. Ved international adoption betaler du også et gebyr for den formidlende organisations arbejde.
Selvfølgelig kan de det. Både gifte, samlevende og enlige ansøgere kan godkendes som adoptanter.
Det passer ikke. Man kan sagtens blive godkendt som adoptant, selvom man har biologiske børn eller andre adoptivbørn.
Naturligvis kan de det.
Når du har adopteret, har vi et veludbygget landsdækkende korps af specialister i adoption og udvikling (Post Adoption Services). Som en del af adoptionsforløbet får adoptivfamilier her gratis rådgivning.
VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærds undersøgelse ”At vokse op som adopteret i Danmark” viser, at de fleste adopterede børn i Danmark klarer sig godt.