Der findes flere former for national adoption. Mulighederne afhænger blandt andet af relationen mellem barnet og den, der ønsker at adoptere. Nedenfor gives et overblik over de forskellige typer af national adoption og beslægtede adoptionsretlige forhold.
At adoptere betyder, at et barn bliver en del af en ny familie med samme rettigheder og pligter som et biologisk barn. Når en adoption gennemføres, bliver adoptanten barnets juridiske forælder.
Adoptionen medfører som udgangspunkt, at de juridiske bånd mellem barnet og de biologiske forældre ophører, og at adoptivforældrene overtager det fulde forældreansvar.
Familieretshuset behandler ansøgninger om stedbarnsadoption og træffer afgørelse i første instans. Ankestyrelsen er klageinstans.
Stedbarnsadoption betyder, at en person adopterer sin ægtefælles, registrerede partners eller samlevers barn. Ved adoptionen bliver adoptanten juridisk forælder til barnet, og de juridiske bånd mellem barnet og den biologiske forælder, der ikke er part i adoptionen, ophører. Som udgangspunkt forudsætter stedbarnsadoption samtykke fra barnets anden biologiske forælder.
Du kan læse mere om stedbarnsadoption og ansøge på Familieretshusets hjemmeside.
Familieretshuset behandler ansøgninger om familieadoption og træffer afgørelse i første instans. Ankestyrelsen er klageinstans.
Familieadoption betyder, at en person adopterer et barn, som har en nær familiemæssig tilknytning til adoptanten, f.eks. et barnebarn[GT1] , søskende eller anden nær slægtning. Der kan også være tale om adoption af et barn, som ansøgeren ikke er i familie med, men har et særligt tilknytningsforhold til, f.eks.et plejebarn.
Ved adoptionen bliver adoptanten barnets juridiske forælder, og barnet får samme rettigheder som adoptantens biologiske børn. De juridiske bånd mellem barnet og de biologiske forældre ophører. Som udgangspunkt kræver adoptionen samtykke fra barnets biologiske forældre.
Du kan læse mere om familieadoption og ansøge på Familieretshusets hjemmeside.
Familieretshuset behandler ansøgninger om voksenadoption og træffer afgørelse i første instans. Ankestyrelsen er klageinstans.
Voksenadoption betyder, at en person over 18 år adopteres af en anden voksen. Ved adoptionen bliver adoptanten juridisk forælder til den adopterede, som får samme rettigheder som adoptantens biologiske børn. De juridiske bånd mellem den adopterede og dennes biologiske forældre ophører.
Voksenadoption forudsætter, at både adoptanten og den der ønskes adopteret, er enige om adoptionen, og at den kan antages at være bedst for dem begge.
Du kan læse mere om voksenadoption og ansøge på Familieretshusets hjemmeside.
En fremmedadoption er en adoption, hvor man adopterer et barn, som man ikke er i familie med eller har et familielignende forhold til.
Ved adoptionen bliver adoptanten juridisk forælder til barnet. Det betyder blandt andet, at adoptivbarnet og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og adoptantens familie, som om adoptivbarnet var adoptantens biologiske barn.
Adoptionen medfører, at barnets juridiske bånd til de biologiske forældre ophører.
Man skal godkendes som adoptant for at komme på venteliste til at adoptere et barn ved en fremmedadoption. For at blive godkendt til at adoptere, skal ansøger gennem et undersøgelses- og godkendelsesforløb i Familieretshuset. Du kan læse mere om godkendelsesprocessen nedenfor.
Barnets forældre frigiver frivilligt barnet til adoption. Forældrenes samtykke betyder, at de giver samtykke til, at barnet adopteres af godkendte adoptanter.
Det er Adoptionsnævnet, der finder de adoptanter, der skønnes bedst egnet til at adoptere det pågældende barn. Familieretshuset udsteder bevilling til adoption.
Et barn kan bortadopteres uden forældrenes samtykke, hvis det er sandsynliggjort, at de biologiske forældre varigt vil være ude af stand til at give tilstrækkelig omsorg til barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Der er således tale om børn, der med stor sandsynlighed ellers vil være anbragt i en eller flere plejefamilier i hele deres barndom.
Det er kommunen, der indstiller til adoption af et barn uden samtykke fra forældrene. Hvis kommunen vurderer, at et barn kan adopteres uden forældrenes samtykke, forelægges sagen for børne- og ungeudvalget i kommunen. Udvalget beslutter, om sagen skal indstilles til Ankestyrelsen med henblik på frigivelse af barnet til adoption. Det er herefter Ankestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt barnet kan frigives til adoption uden forældrenes samtykke.
De biologiske forældre kan indbringe spørgsmålet om frigivelse til adoption for domstolene.
Det er Adoptionsnævnet, der udvælger de adoptanter, der skønnes bedst egnet til at adoptere det pågældende barn.
En person, der adopterer et barn og tager barnet til sig som sit eget.
Et uafhængigt klage- og tilsynsmyndighed.
Nævnet afgør klager over afslag på godkendelse som adoptant, fører tilsyn med Adoptionssamrådet, formidler viden og matcher børn til national adoption.
Kommunalt udvalg, der træffer tvangsmæssige beslutninger om børn og unge.
Ønsker du at adoptere et barn, du ikke har tilknytning til?