Ofte stillede spørgsmål om national adoption

Børnene har meget forskellige baggrunde. De kan fx være børn af helt unge mødre, der har opdaget deres graviditet så sent, at de ikke har mulighed for at få en abort. Det kan også være mødre, som i forvejen har børn, men som af forskellige årsager ikke kan overskue at drage omsorg for endnu et barn. Nogle børn er født af misbrugere, psykisk syge eller af forældre, der på anden måde er dårligt fungerende, og som derfor ikke er i stand til at tage vare på barnet og derfor vælger at bortadoptere det.

Børn kan bortadopteres til godkendte adoptanter uden forældrenes samtykke, hvis det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Der er således tale om børn, der ellers vil være anbragt i en eller flere plejefamilier barndommen ud.

Du kan stå på venteliste til national adoption, så længe din godkendelse til adoption gælder.

Status på ventelisten findes under tal og statistik vedrørende nationale adoptioner.

Se tal om nationale adoptioner

Voteringsgruppen vil altid vælge den eller de ansøgere, der konkret vurderes som bedst egnet til at adoptere det pågældende barn.

Den tid, du har stået på venteliste til national adoption, er et forhold, der kan indgå i vurderingen.

Ansøgere, hvis sag har ligget i nævnet i en enkelt måned, kan dog godt blive valgt som adoptanter, hvis de vurderes bedst egnet til at adoptere det konkrete barn. 

Ja, du kan både have biologiske børn og/eller adoptivbørn i hjemmet i forvejen.

Hvis der er et barn til bortadoption, hvor der tidligere er bortadopteret en søster eller bror til barnet (eller halvsøster/halvbror), vil Adoptionsnævnet så vidt muligt forsøge at placere barnet i samme familie.

Nej, det har ikke betydning, om du bor i hus eller lejlighed. Se dog om den biologiske mors ønsker nedenfor.

Ved matchningen af et barn lægger Adoptionsnævnet vægt på, at de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres.

De biologiske mødre har ofte ønsker i forhold til den kommende familie. Mødrenes ønsker kan være meget forskellige, men ofte ønsker de en kærlig og stabil familie til deres barn, hvor der både er en mor og en far. Nogle mødre ønsker, at deres barn kommer i en familie, hvor der i forvejen er børn, nogle ønsker, at adoptivforældrene skal bo på landet eller i byen, eller at der er husdyr i hjemmet. Det gennemgående ønske er dog, at barnet skal have en tryg opvækst og få en uddannelse.

Adoptionsnævnet har besluttet, at der ved national adoption skal udarbejdes rapporter om, hvordan det går med barnet efter adoptionen. Barnets oprindelige forældre vil have mulighed for at få disse rapporter. Rapporterne vil være anonyme. Familieretshuset udarbejder den første opfølgningsrapport et år efter barnets hjemtagelse. Herefter skal adoptanterne udarbejde rapporter i de år, hvor barnet fylder fire år, syv år, 13 år og 16 år.

Opfølgningsrapporterne sendes til Adoptionsnævnet, der opbevarer rapporterne.

De oprindelige forældre kan vælge at få rapporterne tilsendt automatisk. De har også mulighed for at gennemse rapporterne i Adoptionsnævnet eller hos Familieretshuset. De oprindelige forældre kan også bede om ikke at få rapporterne.