Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis for fastsættelse af arbejdsevne ved etablering af første fleksjob. Undersøgelsen viser, at kommunen foretager en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne, som den skal. Kommunen husker dog ikke altid at begrunde godkendelse af fleksjobbet trods timeforskel og har et varierende fokus på mulighed for progression i jobbet.
Af fuldmægtige Nuzaht Yasmin Ahmad og Lotte Karlsgaard Thost
Når kommunen skal etablere et fleksjob, skal den vurdere borgerens arbejdsevne i fleksjobbet. Konkret vurderer kommunen, hvor mange timer, med hvilken arbejdsintensitet, og med hvilke skånehensyn borgeren kan arbejde i fleksjobbet. Den vurdering danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem borgeren og arbejdsgiveren. Ankestyrelsen har i en ny undersøgelse set på praksis i konkrete sager og talt med ni kommuner om deres erfaringer.
Det står i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121 og Vejledning om fleksjob med videre, at kommunen i forbindelse med etablering af et fleksjob skal sikre sig, at borgeren udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at borgerens skånebehov bliver tilgodeset. Det anbefales desuden, at kommunen drøfter mulighederne for at få progression i fleksjobbet med arbejdsgiveren og borgeren, herunder hvordan yderligere forringelse af arbejdsevnen kan undgås. Kommunen kan ikke stille betingelser til fleksjobbet udover at sikre sig, at der er en arbejdsgiver og et job med lønudbetaling, der tilgodeser borgerens skånebehov.
I alle de sager, vi har set på, foretager kommunerne en konkret vurdering af arbejdsevnen i forhold til det konkrete fleksjob, herunder de konkrete skånehensyn. Og i mange sager træffer kommunen en fyldestgørende skriftlig afgørelse med klagevejledning.
I en stor del af de sager, som vi har gennemgået, kan vi se, at de fleste kommuner bruger et standardiseret skema til at dokumentere den fastsatte arbejdsevne. I skemaerne skal kommunen angive fx arbejdsopgaver, skånehensyn mv. Men det fremgår ikke af skemaerne, hvordan oplysninger bruges til at fastsætte borgerens arbejdsevne. De interviewede kommuner fortæller, at de ikke har nogen standardiseret metode, der skal bruges til at fastsætte arbejdsevnen ved det konkrete fleksjob. De fortæller samtidigt, at de typisk sammenholder arbejdsopgaver og skånehensyn.
Kommunen skal i forbindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer borgeren kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Det betyder, at kommunen skal undersøge, hvad jobbet specifikt går ud på, og sikre sig, at borgeren udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem borgeren og arbejdsgiveren.
Rehabiliteringsteamets indstilling, notater fra arbejdsprøvning, praktik og samtale med borgeren er viden, som kommunerne bruger til at vurdere borgeres arbejdsevne. Det kan vi se fra de sager, vi har gennemgået, og det er også det, medarbejderne gengiver i interviewene. I sagerne kan vi også se, at kommunerne indhenter tilstrækkeligt med oplysninger til at træffe en korrekt afgørelse, når de skal fastsætte borgerens arbejdsevne.
Det fremgår af bekendtgørelsen om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. § 9, at alle sager skal være forelagt for rehabiliteringsteamet inden bevilling af fleksjob. På baggrund af arbejdsprøvningen skal rehabiliteringsteamet i sin indstilling begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår. Teamet skal derudover beskrive, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold de har lagt vægt på, og angive, hvilke typer af fleksjob eller arbejdsfunktioner borgeren skal have samt borgerens skånehensyn.
Hvis borgeren har været i et forudgående praktikforløb, kan vi se fra sagerne og interviewene, at det er med til at styrke matchet. Det understøtter bedre muligheden for at fastsætte et mere præcist timetal og arbejdsintensitet. De interviewede kommuner pointerer desuden, at det er vigtigt med en bred og relevant arbejdsafklaring, så der er et bedre grundlag for at vurdere borgerens arbejdsevne.
I flere sager kan vi se, at borgeren har været inddraget, da fleksjobbet blev etableret. Der har blandt andet været møder med borger og arbejdsgiver. De interviewede kommuner har gode erfaringer med at høre borgerens egen oplevelse af skånehensyn og arbejdsevne for derefter at kunne vurdere, hvilke ressourcer borgeren har. De interviewede medarbejdere har desuden gode erfaringer med en klar forventningsafstemning om skånehensyn, timetal og intensitet på mødet med borger og arbejdsgiver.
Vi ser, at timetal og intensitet i det første fleksjob svarer til kommunens arbejdsevnevurdering i de sager, som vi har gennemgået. Når der er forskel på det antal timer, borgeren er vurderet til at kunne arbejde, og det antal timer, borgeren tilbydes i det konkrete fleksjob, skyldes det ofte, hvad der har været praktisk muligt på arbejdspladsen.
Det fremgår af både interview og de gennemgåede sager. Kommunen begrunder dog ikke sin godkendelse af fleksjob i alle de gennemgåede sager - trods timeforskel. Desuden beskriver nogle af de interviewede kommuner enkelte situationer, hvor de har frarådet et fleksjob, fordi de er uenige i begrundelsen for timeforskellen. I de situationer, hvor kommunerne godkender fleksjobbet trods timeforskel, har nogle af de interviewede kommuner gode erfaringer med at aftale en tættere opfølgning med henblik på progression.
Det varierer, hvor meget fokus kommunerne har på mulighed for progression og kompenserende støttemuligheder ved etablering af fleksjob. Det fremgår af både de gennemgåede sager og interview med udvalgte kommuner. Det gælder både, når det første fleksjob bliver etableret og i rehabiliteringsteamets indstilling, hvor der nogle gange er beskrivelser af muligheder for progression og kompenserende støttemuligheder. I de sager, som vi har gennemgået, er der enkelte eksempler på, at kommunen har lagt en plan for progression i aftalen om det første fleksjob. Ingen af de interviewede medarbejdere har dog erfaring med en fast plan for progression ved etableringen af det første fleksjob. De laver i stedet aftaler om opfølgning på bl.a. mulighed for progression.
For så vidt angår progression anbefaler Vejledningen om fleksjob mv, at kommunen i forbindelse med vurdering af arbejdsevnen drøfter mulighederne for at få udvikling i fleksjobbet med arbejdsgiveren og borgeren, herunder hvordan yderligere forringelse af arbejdsevnen kan afhjælpes.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave undersøgelsen, da de og Det rådgivende praksisudvalg i Ankestyrelsen har ønsket en beskrivelse af kommunernes praksis og erfaringer med fastsættelsen af arbejdsevnen ved etablering af et konkret fleksjob.
Undersøgelsen bygger på en juridisk gennemgang af 77 sager fra 20 kommuner og interview med medarbejdere i ni kommuner. Datagrundlaget giver indblik i erfaringer og praksis, men ikke i udbredelsen af disse på tværs af alle sager i landets kommuner.