Ny undersøgelse: Mangel på billige boliger giver lang ventetid på herberger og forsorgshjem

10-09-2021
Socialområdet Hjemløshed

Syv ud af ti beboere på landets herberger og forsorgshjem er parate til at flytte ud i en mere permanent boligløsning, viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen. Mange venter på at få tilbudt en billig almen bolig, men dem er der mangel på. Det giver lange ventetider, og det har indflydelse på borgernes trivsel.

Af fuldmægtig Katinka Bundgård Fals, Maj Bjerre og Matilde Bech Clausen

Et af formålene med undersøgelsen er at finde ud af, hvor mange borgere på herberger og forsorgshjem, som er parate til at flytte med den relevante støtte.

På undersøgelsestidspunktet boede lidt over 1.900 borgere på de 97 herberger og forsorgshjem, der indgår i undersøgelsen. Ud fra ledernes vurdering var 1.300 af de borgere parate til at flytte videre til en anden og mere permanent bolig med den rette støtte.

En stor del af borgerne venter på at få tilbudt en billig almen bolig. Manglen på billige boliger betyder dog, at borgerne må opholde sig længe på herberger og forsorgshjem, og det har indflydelse på deres trivsel:

”Det påvirker mig, for jeg sidder alene på mit værelse. Det er meget ensomt. Jeg synes også, at det er hårdt at se på de andre. Jeg kan godt holde styr på, at jeg ikke tager narkotika, og alt det andet. Men dem, som ikke kan det, går det bare ned. Og det påvirker mig at se dem. Folk falder bare mere, mere og mere ned”, fortæller en 52-årig borger, der opholder sig på et herberg.

Undersøgelsen viser, at én ud af fem af borgerne har været klar til at flytte i mellem 5 og 12 måneder, og hver tiende har været klar i mere end et år, selvom herberger og forsorgshjem drevet efter servicelovens § 110 er beskrevet som et midlertidigt tilbud i lovgivningen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er bestilt af Social- og Ældreministeriet og er baseret på:

  • En spørgeskemaundersøgelse blandt herberger og forsorgshjem, der er drevet efter § 110 i serviceloven - 97 ud af 119 relevante tilbud har svaret på undersøgelsen
  • Interview med medarbejdere fra socialområdet og boliganvisningen i otte kommuner
  • Interview medrepræsentanter fra boligselskaber i tre kommuner
  • Interview med syv borgere, der bor på et herberg eller forsorgshjem, og som, tilbuddets leder vurderer, er klar til at flytte.

Formålet med undersøgelsen er at belyse:

  1. Omfanget af borgere, der opholder sig på et herberg eller forsorgshjem, og som er parate til at flytte.
  2. Kommunernes praksis for at bruge kommunal anvisning og særlige boligtyper til borgere i hjemløshed.

Undersøgelsen er den tredje af i alt tre undersøgelser på hjemløseområdet, som blev aftalt som en del af udmøntningen af satspuljemidler for 2016-2019.

Borgere oplever ventetiden som spildtid

For borgerne føles ventetiden som spildtid, og den kan medføre, at borgerens udvikling stagnerer eller går tilbage. Flere fortæller, at de oplever en positiv udvikling i de første måneder af deres ophold, hvor der kommer styr på deres situation både praktisk og mentalt. Men efter et par måneder bliver den positive udvikling afløst af frustration og afmagt, fordi borgerne oplever at vente længe uden at vide, hvornår de bliver tilbudt en bolig.

”Du bliver motiveret, du bliver positiv, og ’nu kommer jeg videre’ – og så sidder du bare fast” fortæller en 40-årig borger, der opholder sig på et forsorgshjem.

Boligerne er ofte for dyre i husleje

Både boligselskaber og kommuner peger på, at mangel på billige boliger er en væsentlig barriere for, at flere borgere i hjemløshed kan få en permanent bolig. Kommunerne har ifølge almenboliglovens § 59 mulighed for at råde over hver fjerde ledige almene bolig. Det kaldes anvisningsretten, og den kan kommunerne bruge til at anvise almene boliger til borgere i hjemløshed. Ifølge kommunerne er det dog en væsentlig udfordring, at størstedelen af de ledige boliger har en høj husleje, som borgerne ikke kan betale. Kommunerne peger på, at det blandt andet kan skyldes, at huslejeniveauet stiger, mens satserne for de offentlige ydelser falder. Antallet af boliger, som borgerne har råd til at bo i, bliver derfor mindre.

Tilskud og nybyggeri kan være en del af løsningen

Kommuner og boligselskaber peger i undersøgelsen på en række forskellige indsatser til at sikre flere billige boliger fremover. Først og fremmest vurderer de, at det er nødvendigt at bygge flere nye boliger med en husleje, som borgere på overførselsindkomst kan betale. Her er udfordringen dog, at byggeudgifterne presser huslejen op.

Desuden foreslår kommuner og boligselskaber en række politiske tiltag, som vil gøre det nemmere for kommunerne at tilbyde borgere en bolig, de kan betale. De foreslår blandt andet, at:

  • Kommunerne får mulighed for at give permanent tilskud til husleje modsat i dag, hvor tilskud kun må gives midlertidigt.
  • Man afskaffer nationale tilskudsordninger, som gør det fordelagtigt at sammenlægge mindre, billige boliger.
  • Anvisningsretten bliver udvidet til at omfatte private boligselskaber, så kommunerne kan formidle private boliger til borgere på samme vilkår som almene boliger.

Læs mere om undersøgelsens resultater