Tabt arbejdsfortjeneste: Det betyder ydelsesloftet for kommunernes beregning af tabt arbejdsfortjeneste

04-01-2022
Socialområdet Handicap

I Ankestyrelsen oplever vi af og til, at kommunerne anvender reglerne om ydelsesloftet forkert i beregningen af en forælders tabte arbejdsfortjeneste. I denne artikel sætter vi fokus på reglerne ved beregningen og ydelsesloftets praktiske betydning for beløbets størrelse.

Af fuldmægtig Asbjørn Ejnar Nielsen

Formålet med at dække tabt arbejdsfortjeneste er, at forælderen som hovedregel bliver stillet økonomisk, som hvis vedkommende stadig arbejdede. Folketinget vedtog imidlertid i 2011 et ydelsesloft for, hvor meget tabt arbejdsfortjeneste kan udgøre. Hjælpens størrelse afhænger herefter blandt andet af, om forælderens bruttoindtægt før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste overstiger ydelsesloftet.

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste

En forælder, der forsørger et barn med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Det er dog en betingelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og derfor har et indtægtstab.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse og den tabte arbejdsfortjeneste beregnes forskelligt alt efter, om der er tale om eksempelvis en lønmodtager, en selvstændigt erhvervsdrivende, eller en forælder, der endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har i en artikel fra februar 2020 behandlet beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste.

Læs artiklen: Tabt arbejdsfortjeneste – Hvordan skal kommunen beregne tabt arbejdsfortjeneste?”

Hvad er ydelsesloftet?

Hjælp til tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, der bliver udregnet på baggrund af modtagerens tidligere indtægt. Ydelsen kan højest være på 32.671 kr. om måneden (ydelsesloftet) i 2021 for modtagere, der får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for hele deres hidtidige indtægt. En forælder kan derfor maksimalt få udbetalt 32.671 kr. om måneden i tabt arbejdsfortjeneste, hvis ansøgningen er indgivet efter den 31. december 2010.

Hvis forælderen på baggrund af sin hidtidige bruttoindtægt bliver omfattet af ydelsesloftet på 32.671 kr. (2021-niveau) om måneden, og borgeren er visiteret til et lavere antal timer end den hidtidige arbejdstid, reduceres ydelsesloftet i forhold til den andel, som de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den hidtidige arbejdstid.

Eksempel 1

En forælder har en bruttoindtægt på 37.500 kr. om måneden forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste i 2021. Forælderen arbejder 37 timer om ugen. Uanset det visiterede timetal og den tidligere arbejdstid bliver forælderen påvirket af ydelsesloftet. 

Kommunen bevilger forælderen tabt arbejdsfortjeneste i en tredjedel af den tidligere arbejdstid. Da forælderens bruttoydelse påvirkes af ydelsesloftet, og forælderen er visiteret til et lavere antal timer end den hidtidige arbejdstid, reduceres ydelsen i forhold til den andel, som de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den hidtidige arbejdstid.

Forælderen er visiteret til et antal timer, som udgør en tredjedel af den hidtidige arbejdstid, og borgerens bruttoydelse udgør derfor en tredjedel af ydelsesloftet i år 2021 på 32.671 kr. Forælderens bruttoydelse er derfor på 10.890,33 kr.

Hvis forælderens bruttoindtægt før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste er lavere end ydelsesloftet, påvirkes udmålingen af ydelsen ikke af ydelsesloftet. I disse tilfælde fastsættes den tabte arbejdsfortjeneste ud fra den tidligere bruttoindtægt uden hensyntagen til ydelsesloftet.

Eksempel 2

En forælder har en bruttoindtægt på 24.000 kr. om måneden forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste i 2021. Forælderen arbejder 37 timer om ugen. Uanset det visiterede timetal og den tidligere arbejdstid bliver forælderen ikke påvirket af ydelsesloftet. 

Kommunen bevilger forælderen tabt arbejdsfortjeneste i en tredjedel af den tidligere arbejdstid. Forælderens bruttoydelse er derfor på 8.000 kr.

Ydelsesloftet bliver reguleret en gang årligt pr. 1. januar. På grund af en lovgivningsfejl blev ydelsesloftet dog offentliggjort med et for lavt beløb i forhold til servicelovens ordlyd. Det rettede  lovgiver op på, således at ydelsesloftet pr. 1. januar 2020 blev reguleret i overensstemmelse med den oprindelige aftale.

I en nyhed fra den 2. april 2020 oplyste vi om den ændring, som lovforslag L 69 2020 medførte og orienterede om, at vi genoptog visse sager, hvor forælderene var ramt af ydelsesloftet i en bestemt periode:

Ankestyrelsen genoptager sager om tabt arbejdsfortjeneste til forældre 

Reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i servicelovens § 42.

I Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom er der regler for ydelsesloftet.

I Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) er ydelsesloftets anvendelse også beskrevet.

Undtagelsen til hovedreglen

Ydelsesloftet gælder ikke i alle tilfælde. Forud for indførslen af ydelsesloftet i 2011 var modtagere af tabt arbejdsfortjeneste ikke begrænset med et maksimum i forhold til størrelsen af bruttoydelsen. En forælder, som forud for ydelsesloftets indførelse, havde en lønindtægt på 100.000 kr. om måneden, og som overgik til tabt arbejdsfortjeneste på halv tid, blev derfor kompenseret med 50.000 kr. om måneden for pasningen af barnet i hjemmet.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 86-13 taget stilling til, hvornår reglerne om ydelsesloftet skal anvendes ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen kom frem til, at ydelsesloftet ikke fandt anvendelse i en sag, hvor ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste var indgivet før den 1. januar 2011.

Timeløn og tabt arbejdsfortjeneste

Ankestyrelsen oplever, at kommunerne i nogle tilfælde udregner forælderens timeløn, når de skal beregne den tabte arbejdsfortjeneste. Det fører til, at kommunerne i nogle tilfælde fejlagtigt fastsætter et loft på den timeløn, som forælderen kan modtage i dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

I loven er der ikke fastsat en maksgrænse i forhold til timelønnen. Det afgørende er derfor, om bruttoindtægten overstiger ydelsesloftet. Det har særligt betydning i de situationer, hvor en forælder har en høj timeløn og et begrænset antal ugentlige arbejdstimer, hvis der alene er behov for tabt arbejdsfortjeneste i enkelte timer.

Eksempel 3

En forælder har en bruttoindtægt på 30.000 kr. om måneden forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Forælderen arbejder 37 timer om ugen. Forælderens bruttoydelse påvirkes således ikke af loftet på 32.671 kr. (2021-niveau).

Der er 4,33 uger på en måned, hvilket giver en samlet månedlig arbejdstid på 160,33 timer. Forælderens timeløn udgør derfor på 187,1 kr. 

Eksempel 4

En forælder har en bruttoindtægt på 30.000 kr. om måneden forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Forælderen arbejder 25 timer om ugen. Forælderens bruttoydelse påvirkes således ikke af loftet på 32.671 kr. (2021-niveau).

Der er 4,33 uger på en måned, hvilket giver en samlet månedlig arbejdstid på 108,25 timer. Forælderens timeløn udgør derfor på 277,14 kr. 

Eksempel 5

En forælder har en bruttoindtægt på 40.000 kr. om måneden forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Forælderen arbejder 20 timer om ugen. Forælderens bruttoydelse rammes af ydelsesloftet på 32.671 kr. (2021-niveau). Forælderen kan derfor maksimalt få udbetalt 32.671 kr. i tabt arbejdsfortjeneste.

Der er 4,33 uger på en måned, hvilket giver en samlet månedlig arbejdstid på 86,6 timer. Forælderens timeløn udgør således 377,26 kr.

Forælderen visiteres til tabt arbejdsfortjeneste i hele sin hidtidige arbejdstid, da barnet ikke kan være i skole og i øvrigt kræver forælderens fulde opmærksomhed i hjemmet.

Da forælderen visiteres til tabt arbejdsfortjeneste i hele sin hidtidige arbejdstid, som er 20 timer om ugen, er forælderens bruttoydelse således på 32.671 kr. 

Eksempel 6

En forælder har en bruttoindtægt på 32.000 kr. om måneden. Forælderen arbejder 30 timer om ugen.

Kommunen træffer afgørelse om, at forælderen har ret til 30 timers dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen henviser til, at ydelsesloftet medfører, at en ansøger maksimalt kan modtage 32.671 kr. brutto pr. måned (2021-niveau) ved en beskæftigelsesgrad på 37 timer om ugen. Dette svarer til, at man maksimalt kan modtage 203,76 kr. pr. time i tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen udmåler derfor 30 timers tabt arbejdsfortjeneste ad 203,77 kr. pr. time, hvilket betyder, at forælderen har ret til 26.488,8 kr.

Kommunens henvisning til ydelsesloftet og udmåling af den tabte arbejdsfortjeneste er forkert, da kommunen ikke har foretaget en konkret vurdering ud fra forælderens bruttoindtægt og tidligere arbejdstid.

Hvis forælderen har en bruttoindtægt på 32.000 kr. om måneden med en ugentlig arbejdstid på 30 timer, påvirkes forælderens bruttoydelse ikke af loftet. Forælderens timeløn er således 246,34 kr. Da forælderen er visiteret til tabt arbejdsfortjeneste i samme omfang som forælderens hidtidige arbejdstid, har forælderen ret til 32.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste om måneden.

Som eksempel 3, 4, 5 og 6 viser, så skal der altid foretages en konkret vurdering af forælderens individuelle bruttoindtægt og tidligere arbejdstid for at finde frem til vedkommendes bruttoydelse og timeløn.

Det betyder samtidig, at kommunen ikke kan gå ud fra, at ydelsesloftet altid hænger sammen med en samlet ugentlig arbejdstid på 37 timer. Kommunen kan således ikke opstille en regel om at ydelsesloftet fører til, at hver eneste ansøger maksimalt kan have timeløn på 203,77 kr. i 2021, da ikke alle ansøgeres samlede arbejdstid forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste er 37 timer om ugen. 

De ovenfor anførte eksempler viser, at det er afgørende for en korrekt beregning af tabt arbejdsfortjeneste i forhold til ydelsesloftet, at kommunen er opmærksom på forælderens arbejdstid, bruttoløn og herefter sammenholder dette med ydelsesloftet.