Ankestyrelsen har gennemgået sager fra 10 kommuner, hvor kommunen har sanktioneret en jobparat eller en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, der er udeblevet fra tilbud eller jobsamtale. Det drejer sig om §§ 36 og 37 i lov om aktiv socialpolitik (LAS). Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen enten ville ændre eller hjemvise afgørelsen i over halvdelen af sagerne, hvis de var blevet behandlet som klagesager. Størstedelen af sagerne, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, handler om aktivitetsparate borgere.
Af fuldmægtig Lotte Thost og specialkonsulent Maria Mandrup Jensen
Praksisundersøgelsen skal give Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viden om, hvordan kommunerne bruger reglerne om sanktioner, efter at der er sket lovændringer på sanktionsområdet i lov om aktiv socialpolitik. Ændringerne trådte i kraft 1. januar 2020.
Sanktionsreglerne blev forenklet og skærpet med lovændringen. Det skete dels for at gøre det lettere for kommunerne at administrere reglerne og dels for at styrke kontrol med snyd. Der var dog samtidig særlig opmærksomhed på, at nogle borgere er så udsatte, at det ikke bringer dem tættere på arbejdsmarkedet at sanktionere dem. Det blev derfor samtidig med lovændringerne aftalt, at Ankestyrelsen udarbejder praksisundersøgelser i 2021, 2022 og 2023 for at følge, hvordan kommunerne anvender de nye regler. Denne praksisundersøgelse er den første.
I undersøgelsen har vi særligt fokus på gruppen af aktivitetsparate borgere, som er de borgere, der er særligt udsatte, fordi de ofte har problemer ud over ledighed i form af misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed.
Undersøgelsen har derfor også fokus på, om kommunen tager de særlige hensyn til aktivitetsparate borgere, som fortsat gælder efter lovændringen. Kommunerne skal fortsat vurdere, om der er andre forhold end de såkaldte rimelige grunde, som kan føre til, at en aktivitetsparat borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme rådigheden.
Inden kommunen afgør en sanktion efter LAS §§ 36 og 37 om at udeblive fra tilbud m.v. eller jobsamtale, skal den tage stilling til, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive. Og om den rimelige grund betyder, at borgeren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse ved at møde i tilbuddet eller til jobsamtalen. Hvis borgeren har en rimelig grund til at udeblive, kan kommunen ikke sanktionere borgeren for at udeblive. Dette gælder både for jobparate og aktivitetsparate borgere.
Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik.
Før lovændringen var der oplistet 10 rimelige grunde i loven, som kunne føre til, at borgeren havde en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse. Ved lovændringen blev det besluttet, at listen skulle ophæves. De 10 oplistede grunde kunne fortsat være en rimelig grund, men også andre forhold ville kunne udgøre en rimelig grund.
I undersøgelsen er der eksempler på:
Vi har udarbejdet et flowchart til at understøtte kommunernes sagsbehandling. Det er udarbejdet på baggrund af de udfordringer, som vi kan se i sagerne og kan bruges, når kommunerne skal vurdere, om borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive fra tilbud eller jobsamtale.
Kommunerne skal tage stilling til, om der er tale om en jobparat eller en aktivitetsparat borger. Det skal kommunen, fordi der i loven er forskellige krav til en jobparat og en aktivitetsparat borger. Lovgivningen indeholder yderligere hensyn til den aktivitetsparate borger, hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion.
For de aktivitetsparate borgere gælder, at kommunen også skal vurdere, om der er andre forhold, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skulle stå til rådighed, herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.
Undersøgelsen viser blandt andet, at størstedelen af de sager, som vi ville ændre eller hjemvise, handler om aktivitetsparate borgere. Vi ser flere eksempler på udfordringer med at forholde sig til:
Vi har på den baggrund lavet en tjekliste, der kan understøtte kommunernes sagsbehandling, når de skal vurdere, om de skal sanktionere en aktivitetsparat borger.
Vi har også vurderet de undersøgte sager ud fra de forvaltningsretlige regler. Vi har blandt andet set på, om kommunen har partshørt, givet klagevejledning, oplyst sagen tilstrækkeligt, og om afgørelsen indeholder en fyldestgørende begrundelse.
Kommunerne overholder mange af de forvaltningsretlige regler, men der er samtidig forvaltningsretlige mangler i over halvdelen af sagerne, og manglerne har i mange sager betydning for vores vurdering af, om afgørelsen er rigtig.
Der er partshørt og givet klagevejledning i samtlige sager, og der er ikke sager, hvor kommunen har inddraget ulovlige kriterier eller sat skøn under regel. Der er dog udfordringer, når det drejer sig om at oplyse og begrunde sagerne tilstrækkeligt. Sager om aktivitetsparate borgere udgør størstedelen af de sager, hvor afgørelsen ikke er begrundet fyldestgørende.
Undersøgelsen giver os anledning til følgende anbefalinger:
Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 95 sager fra 10 udvalgte kommuner. I alle sager har kommunen i perioden fra den 1. maj 2020 til den 1. maj 2021 truffet afgørelse om sanktion efter §§ 36 eller 37 i lov om aktiv socialpolitik for udeblivelse fra et tilbud eller jobsamtale over for en jobparat eller aktivitetsparat borger, der modtager kontanthjælp.