Hjemvisning af sager om ressourceforløbsydelse
Selvom hjemvisninger udgør en mindre andel af de omgjorte klagesager, kan vi se, at mangel på væsentlige oplysninger i sagen er den primære årsag til hjemvisning af sager om ressourceforløbsydelse.
Hvis vi vurderer, at en klagesag ikke er tilstrækkeligt oplyst, vil vi som udgangspunkt selv indhente de manglende oplysninger, hvis disse udgør en mindre, supplerende del af oplysningsgrundlaget i sagen.
Hvis de manglende oplysninger derimod udgør en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen, hjemviser vi som udgangspunkt sagen til kommunen. Vi oplyser i så fald, hvilke oplysninger kommunen skal indhente i sagen, inden den træffer en ny afgørelse.
Når vi hjemviser en sag om ressourceforløbsydelse til fornyet behandling i kommunen, betyder det som udgangspunkt, at kommunens afgørelse ophæves/annulleres. Kommunen skal derfor stille borgeren, som om kommunen aldrig havde truffet den hjemviste afgørelse.
I sager om ophør af eller fradrag i ressourceforløbsydelse betyder det som udgangspunkt, at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelsen eller udbetale ydelsen uden fradrag og evt. efterbetale ydelse til borgeren, som kommunen måtte have trukket fra som følge af sin afgørelse.
Vi har på baggrund af de afgjorte klagesager om ressourceforløbsydelse i 2020 identificeret tre situationer, hvor der mangler væsentlige oplysninger i sagen, og hvor vi derfor ofte må hjemvise sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen:
-
Indtægternes periode
I klagesager om fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse er årsagen til en del af hjemvisningerne, at der mangler oplysning om, hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for. Denne oplysning er nødvendig for at kunne afgøre, om indtægten vedrører en periode, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse, og dermed om indtægten skal trækkes fra i ydelsen.
Indtægter fra perioden, før personen er overgået til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal ikke trækkes fra i ressourceforløbsydelsen, selvom udbetalingen sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Samme undtagelse gælder for indtægter fra en periode, efter personen er ophørt i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Det er desuden nødvendigt at kende perioden, som indtægterne vedrører, for at kunne vurdere, om det er reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i aktivlovens § 94, der skal anvendes ved afgørelse af den konkrete sag, og ikke reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse.
Aktivlovens § 94 anvendes frem for reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse, når en person, der har modtaget ressourceforløbsydelse, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ressourceforløbsydelse. Bestemmelsen i § 94 vedrører allerede udbetalt hjælp.
Vi har i principmeddelelse 101-17 taget stilling til, hvornår reglerne om henholdsvis fradrag og tilbagebetaling skal anvendes, når en ressourceforløbsydelsesmodtager har indtægter.
-
Overførsler til borgerens konto
Vi hjemviser klagesager om ressourceforløbsydelse, hvor kommunen vurderer, at beløb, der indgår på borgerens konto, er indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. Årsagen til hjemvisningerne er typisk, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvad overførsler til borgerens konto dækker over, inden kommunen vurderer, at der er tale om indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.
Vi har i principmeddelelse 104-16 om kontanthjælp slået fast, at kommunen i sådanne sager skal vurdere, om beløb på en borgers konto er formue eller indtægter. Kommunen skal ved sagens behandling inddrage borgerens oplysning om, hvad bankoverførsler dækker over, ligesom kommunen skal inddrage teksten på kontoudtog m.v. og andre oplysninger om, hvad beløbet dækker over. Hvis borgeren ikke medvirker, og der ikke foreligger eller kan indhentes oplysninger om arten og årsagen til overførslerne, kan beløbene betragtes som indtægt. Disse principper kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse.
I sager om ressourceforløbsydelse skal indtægter som udgangspunkt trækkes fra i ydelsen, hvorimod formue er uden betydning for retten til ydelsen.
-
Indtægter fra udlejning af ejerbolig
Den sidste typiske situation i forhold til hjemvisninger i sager om ressourceforløbsydelse er den, hvor borgeren har indtægter fra udlejning af et eller flere lejemål, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.
Her har kommunen ikke oplyst sagen tilstrækkeligt til, at det er muligt at vurdere, om der er tale om udlejning, der skal sidestilles med selvstændig virksomhed.
Kan udlejning sidestilles med selvstændig virksomhed, skal visse af borgerens udgifter ved udlejningen trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.
Vi har i principmeddelelse 69-15 om kontanthjælp slået fast, at indtægter fra udlejning af ejerbolig i visse tilfælde kan sidestilles med selvstændig virksomhed.
Når man opgør lejeindtægter fra selvstændig virksomhed, skal visse udgifter trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i kontanthjælpen.
I vurderingen af, om udlejningen kan sidestilles med selvstændig virksomhed, skal der lægges vægt på, om udlejningen skattemæssigt anses som erhvervsmæssig udlejning. Principperne fra principmeddelelsen kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse.
Vi hjemviser også disse sager, når kommunen ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til borgerens oplysninger om udgifterne ved udlejningen ved vurderingen af indtægten, der skal trækkes fra i borgerens ressourceforløbsydelse.