Kommuner fortæller om flere årsager til stigningen i tilkendelser af førtidspension

11-06-2025
Beskæftigelsesområdet Senior- og førtidspension

Siden 2014 er der sket en stigning i antallet af borgere, der får tilkendt førtidspension. Dette gør sig gældende både for borgere over og under 40 år. I Ankestyrelsens nye undersøgelse fremhæver kommunerne blandt andet, at der er kommet flere borgere i målgruppen for førtidspension, særligt flere med psykiske lidelser, og at der er sket flere lovændringer, som har haft betydning for niveauet af tilkendelser af førtidspension. Den juridiske gennemgang af konkrete sager giver indsigt i de deltagende kommunernes sagsbehandling i sager, hvor der tilkendes førtidspension, herunder at der er eksempler på fejl, som handler om utilstrækkelig dokumentation i forhold til målgruppe-vurderingen. Undersøgelsen er bestilt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Af specialkonsulent Martin Holm Jensen og specialkonsulent Rebecca Weigaard

Årsager til stigningen i tilkendelser af førtidspension

I 2013 trådte en reform af førtidspensionsområdet i kraft, som blandt andet havde til formål at begrænse adgangen til førtidspension, så flest mulige borgere blev en del af arbejdsmarkedet. Man indførte samtidig ressourceforløb, så borgeren gennem en tværfaglig indsats fik mulighed for at udvikle sin arbejdsevne. Siden 2014 har antallet af tilkendelser af førtidspension været stigende. Dette gør sig gældende både for borgere over og under 40 år.

De kommuner, vi har interviewet, peger på flere faktorer, der har medvirket til denne stigning. Flere kommuner fortæller, at der er kommet flere borgere i målgruppen for førtidspension. Kommunerne oplever blandt andet flere borgere både under og over 40 år med psykiske lidelser. Nogle kommuner fremhæver også, at flere borgere har massive udfordringer – ofte en kombination af flere forskellige typer udfordringer.

De kommuner, vi har talt med, fremhæver en række lovændringer, som har haft betydning for det nuværende høje niveau af tilkendelser af førtidspension.

Implementeringen af reformen (fra 2013) betød, at mange borgere var i ressourceforløb i de efterfølgende år. Ifølge flere kommuner medførte dette efterfølgende en stigning i tilkendelser af førtidspension, da nogle af disse borgere ikke kunne udvikle deres arbejdsevne, og derfor fik tilkendt førtidspension.

I 2018 blev der gennemført en præcisering i loven, som betyder, at kommunen skal tilkende ressourceforløb, hvis de vurderer, at det er realistisk, at borger kan udvikle sin arbejdsevne, og at borger kan blive selvforsørgende, eventuelt i et fleksjob. Hvis ikke kommunen vurderer det, skal kommunen tage stilling til, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension. Tidligere kunne kommunen kun tilkende førtidspension, hvis det kunne udelukkes, at borgers arbejdsevne kunne udvikle sig på et tidspunkt. Ændringen i 2018 medførte, at en del borgere, som afsluttede deres femårige ressourceforløb fik tilkendt førtidspension, fordi kommunen ikke kunne pege på yderligere udviklingsmuligheder.

Flere kommuner peger på, at forkortelsen af ressourceforløb og indsatsgaranti har betydet, at flere borgere hurtigere får deres sag vurderet i forhold til, om de kan profitere af yderligere indsatser, eller om der skal tilkendes førtidspension – hvilket resulterer i en stigning i tilkendelser af førtidspension. I 2022 trådte nye regler om kortere ressourceforløb og indsatsgaranti i kraft. 

Flere kommuner fremhæver også, at flere nationale tiltag har medvirket til stigningen i tilkendelser, herunder tiltag som ”Flere skal med”. Tiltag, som har medført flere ressourcer i kommunerne til at behandle sager, hvor kommunerne er nået frem til, at flere af de langtidsledige borgere skulle visiteres videre til eksempelvis førtidspension.

Kommunerne fortæller også om andre årsager til stigningen, som du kan læse mere om i rapporten.

Kendetegn for borgere på førtidspension

Flere kommuner fortæller, at mange borgere under 40 år, der får tilkendt førtidspension, har psykiske lidelser. De har ofte diagnoser som angst, ADHD og autisme. Der kan også være borgere med sociale udfordringer eller fysiske lidelser. Ofte har borgerne en kombination af flere lidelser eller udfordringer.

Kommunerne fortæller også, at fysiske lidelser fylder mere hos borgere over 40 år, der får tilkendt førtidspension, end hos de unge. Flere af de borgere, der får en førtidspension, når de er over 40 år, har fået diagnosticeret en psykisk lidelse i en sen alder.

Udfordringer med at give den rette forudgående indsats

Flere kommuner beskriver desuden, at de oplever flere udfordringer i forhold til at give den rette indsats for at kunne udvikle borgerens arbejdsevne og muligvis undgå tilkendelse af førtidspension. Kommunerne fremhæver blandt andet følgende udfordringer:

  • Udfordringer med at tilpasse den beskæftigelsesrettede indsats, når målgruppen ændrer sig
  • Udfordringer med, at nogle borgere ikke får tilstrækkelig indsats i psykiatrien i rette tid
  • Udfordringer med, at nogle borgere ikke modtager den nødvendige hjælp i socialforvaltningen
  • Udfordringer i samarbejdet med sundhedsvæsnet, herunder den praktiserende læge.

Læs mere i rapporten om de øvrige udfordringer, som kommunerne oplever.

Utilstrækkelig dokumentation i forhold til målgruppevurderingen

Ankestyrelsen har til brug for undersøgelsen også gennemgået 60 sager. I sagsgennemgangen har Ankestyrelsen set på, om kommunernes afgørelser om tilkendelse af førtidspension er i overensstemmelse med lovgivningen. Vi har ikke undersøgt sager, hvor der gives afslag på førtidspension.

Vi har gennemgået 60 sager fra 10 kommuner og interviewet medarbejdere og ledere fra beskæftigelsesafdelingen i fem af de 10 kommuner.

Læs undersøgelsen her

Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at borgerens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende uanset muligheden for støtte. Der skal derfor være dokumentation for, at borgerens arbejdsevne er varigt nedsat. Ankestyrelsen fandt i sagsgennemgangen eksempler på, at kommunerne ikke får dokumenteret, at borgeren er i målgruppen for en førtidspension, da der mangler tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke er et realistisk udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne.

Ankestyrelsen ville have hjemvist eller ændret 18 ud af 60 af de gennemgåede sager, hvis sagerne var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Hjemvisningerne skyldes dels, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der ikke er et udviklingsperspektiv for borgers arbejdsevne, dels sagsbehandlingsfejl, som Ankestyrelsen – som klageinstans – ikke ville kunne rette op på. Ændringerne skyldes enten, at førtidspensionen er tilkendt fra et forkert tidspunkt, eller at borgeren efter vores vurdering i stedet skulle have haft et ressourceforløb eller fleksjob.

Ankestyrelsen kan dermed konstatere, at kommunerne i nogle tilfælde ikke har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af borgerens arbejdsevne i forhold til et eventuelt udviklingsperspektiv. I nogle få tilfælde er det også Ankestyrelsens vurdering, at borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb eller fleksjob og dermed ikke er berettiget til førtidspension, som bevilget af kommunen. 

Vi kan ikke på baggrund af sagsgennemgangen konkludere, at kommunerne generelt tilkender førtidspension i strid med lovgivningen.

Ankestyrelsen anbefaler, at kommunen i vurderingen af udviklingsperspektivet for borgers arbejdsevne sikrer, at:

  • borger er udredt for alle helbredsforhold, som har betydning for borgers arbejdsevne
  • borger har deltaget i relevant behandling for de relevante helbredsproblemer
  • der er foretaget en afklaring af borgers arbejdsevne på det brede arbejdsmarked
  • borger modtager relevant støtte i den beskæftigelsesrettede indsats
  • borger modtager relevant støtte i hjemmet i det omfang, borgers private situation har betydning for arbejdsevnen.

Se flere anbefalinger i rapporten.