Af specialkonsulent Mirela Ahmetspahic
En afdækning er ikke en børnefaglig undersøgelse
Med barnets lov blev der indført en trinvis model for sagsbehandlingen.
Kommunen skal først lave en screening for hurtigt at danne sig et overblik over barnet eller den unges forhold. Hvis kommunen på baggrund af screeningen vurderer, at der er behov for at afdække et eller flere afgrænsede forhold, skal kommunen foretage en afdækning. Er sagen derimod alvorlig eller kompleks, eller er der mistanke om overgreb, skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse.
Intentionen med loven er, at sagsbehandlingen skal stå i et rimeligt forhold til barnets eller den unges situation. Familier med afgrænsede problemstillinger skal ikke gennem en omfattende udredning, og kommunernes ressourcer skal bruges dér, hvor behovet er størst.
En afdækning skal derfor kun belyse afgrænsede forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov — for eksempel trivsel i skolen eller sproglig udvikling. Afdækningen skal tage udgangspunkt i den viden, som allerede findes hos relevante fagpersoner, og den skal ikke omfatte en helhedsbetragtning af barnet eller den unges forhold.
Når afdækninger ifølge Børnesagsbarometret 2026 tager næsten lige så lang tid som børnefaglige undersøgelser, tyder det på, at afdækningerne i praksis bliver gennemført med samme omfang og systematik som en børnefaglig undersøgelse. Dermed opnås hverken den hurtighed eller proportionalitet, som var hensigten med trinmodellen.
Der er ikke fastsat en lovbestemt frist for en afdækning. Selvom der ikke er fastsat en lovbestemt frist, bør kommunerne se på, om deres praksis afspejler, at en afdækning er tænkt som en hurtigere og mindre indgribende vej til at afklare barnets eller den unges behov for støtte.
Den børnefaglige undersøgelse skal som udgangspunkt afsluttes inden fire måneder
En børnefaglig undersøgelse skal bl.a. iværksættes, når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag eller i tilfælde, hvor der er mistanke om overgreb mod barnet eller den unge. Undersøgelsen skal afsluttes senest fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.
Kun undtagelsesvis må undersøgelsen afsluttes senere end fire måneder efter, kommunen er blevet opmærksom på behovet for den. Det kan for eksempel være ved længerevarende sygdom hos den ansvarlige fagperson eller ved lang ventetid på nødvendige specialistudtalelser. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og herefter snarest muligt afslutte undersøgelsen.
Kommunen skal være opmærksom på, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte – for eksempel ved modtagelsen af en underretning – og ikke fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse om at iværksætte undersøgelsen.
Den foreløbige vurdering har et vigtigt formål
Den foreløbige vurdering er ikke blot en statusnote om, at en børnefaglig undersøgelse trækker ud. Vurderingen skal indeholde en reel faglig stillingtagen til barnets eller den unges situation på det tidspunkt, hvor fristen udløber – herunder om der er behov for at sætte støtte i gang sideløbende med, at undersøgelsen bliver færdiggjort, eller om en allerede iværksat indsats skal ændres.
Formålet er at sikre, at barnet eller den unge ikke skal vente på hjælp, fordi undersøgelsen tager længere tid end forventet.
Når den foreløbige vurdering mangler, mangler der samtidig et dokumenteret grundlag for at vurdere, om barnet eller den unge har et akut behov for støtte.
Kommunerne bør følge op på arbejdsgange og frister
Børnesagsbarometret 2026 viser, at lange sagsbehandlingstider og manglende foreløbige vurderinger ikke kun forekommer i enkeltsager. Resultaterne peger på, at kommunerne bør gennemgå deres arbejdsgange og sikre, at:
- afdækninger gennemføres som et hurtigere og mere afgrænset redskab end den børnefaglige undersøgelse,
- børnefaglige undersøgelser som udgangspunkt afsluttes inden for fire måneder,
- der altid laves en foreløbig vurdering, når fristen undtagelsesvis ikke kan overholdes,
- startdatoen for fristberegningen og selve den foreløbige vurdering bliver journaliseret systematisk.