Af Mirela Ahmetspahic
Barnets plan skal ikke altid laves — men der skal altid tages stilling
Når kommunen træffer afgørelse om en støttende indsats efter barnets lov § 32, stk. 1, skal kommunen tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan, jf. barnets lov § 91, stk. 1. Børnesagsbarometret viser imidlertid, at det i mange sager ikke fremgår klart af sagsoplysningerne, om der er taget stilling til det.
Med barnets lov blev kravet om altid at udarbejde en handleplan for de støttende indsatser afskaffet. Baggrunden var blandt andet, at planerne i praksis ofte blev til dokumenter, der blev skrevet for systemets skyld frem for barnets. Kravet om at vurdere behovet for en barnets plan blev derimod fastholdt.
Det betyder, at kommunen altid skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er behov for en barnets plan. Vurderingen skal dokumenteres. Hvis den ikke fremgår af sagen, er det ikke muligt for barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaverne eller en klageinstans at se, om vurderingen er foretaget.
Hvis kommunen vurderer, at der skal laves en barnets plan, skal den foreligge senest tre måneder efter afgørelsen om indsatsen.
Ved iværksættelse af tidligt forebyggende indsatser efter barnets lov § 30, skal der ikke laves en barnets plan. Hvis en forebyggende indsats senere ændrer karakter og bliver til en støttende indsats, skal der træffes afgørelse efter barnets lov § 32, og dermed opstår også pligten til at vurdere, om der skal laves en barnets plan. Kommunerne bør derfor have arbejdsgange, der sikrer, at denne stillingtagen ikke overses.
Særlige regler, når den unge fylder 16 år
For unge, der er fyldt 16 år, gælder reglerne om ungeplan.
Hvis der træffes afgørelse om en støttende indsats til en ung over 16 år, skal kommunen tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan. Det samme gælder, når en ung i en igangværende støttende indsats fylder 16 år - uanset om den unge allerede har en barnets plan eller modtager en støttende indsats uden en barnets plan.
Pligten udløses altså af den unges fødselsdag og ikke af en ny afgørelse om støttende indsats. Det er en situation, der kan være let at overse, fordi der ikke nødvendigvis sker andre ændringer i sagen.
En ungeplan skal foreligge senest tre måneder efter afgørelsen om indsatsen, eller efter at den unge er fyldt 16 år, afhængigt af hvilken situation der er tale om.
Den første opfølgning under en støttende indsats er vigtig
Med barnets lov er kravet om opfølgning markant ændret. Hvor der tidligere var faste tidsintervaller, skal kommunen nu tilrettelægge opfølgningen i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne.
Den første opfølgning skal altid gennemføres i rette tid og senest tre måneder efter, at indsatsen er iværksat. Det er afgørende, fordi kommunen ved den første opfølgning skal beslutte, hvordan den videre opfølgning skal tilrettelægges.
Kommunen skal blandt andet tage stilling til, hvor ofte der skal følges op, og hvordan opfølgningen skal foregå. Herefter har kommunen en betydelig frihedsgrad i tilrettelæggelsen af den videre opfølgning. Formålet er, at opfølgningen skal tilpasses barnets eller den unges behov. Et barn i en stabil indsats har for eksempel ikke nødvendigvis behov for samme opfølgningsrytme som et barn i en skrøbelig situation.
Friheden er dog ikke ubegrænset. Opfølgningen skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnet eller den unges egne ønsker og behov skal inddrages. Kommunen skal begrunde beslutningen om det videre opfølgningsforløb over for barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne.
Kravet om at begrunde beslutningen over for barnet eller den unge er en af de bestemmelser i barnets lov, der understøtter barnets eller den unges ret til indflydelse på beslutninger om sit eget liv. Barnet eller den unge skal kunne forstå, hvorfor og hvornår kommunen følger op næste gang, og hvorfor opfølgningen tilrettelægges på netop den måde.
Planen skal tages op ved opfølgningen
Ved opfølgningen skal kommunen vurdere, om den støttende indsats skal justeres, og om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse. Samtidig skal kommunen løbende tage stilling til, om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan eller ungeplanen.
Det skal være to selvstændige vurderinger. At en støttende indsats fortsætter uændret, betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er behov for at udarbejde eller revidere en plan. Begge vurderinger skal derfor fremgå af sagen, også hvis kommunen vurderer, at der ikke er behov for ændringer.
Det bør kommunerne se på
Kommunerne bør have arbejdsgange, der sikrer:
- at det fremgår af afgørelsen om en støttende indsats efter § 32, at der er taget konkret stilling til behovet for en barnets plan eller ungeplan, og i givet fald hvorfor en plan er fravalgt.
- at fristen for første opfølgning registreres og automatisk dukker op i sagssystemet og følges op på det rigtige tidspunkt.
- at beslutningen om den videre opfølgning journaliseres som en selvstændig og begrundet beslutning og ikke blot som en dato.
- at begrundelsen gives til barnet eller den unge i en form, der er tilpasset alder og modenhed — og ikke kun til forældremyndighedsindehaverne.
- at stillingtagen til barnets plan eller ungeplanen fremgår af opfølgningen, uanset udfaldet.
- at sagssystemet giver besked, når en ung i en igangværende indsats fylder 16 år, så stillingtagen til ungeplanen ikke afhænger af, at sagsbehandleren selv opdager det.
Det siger reglerne om krav til opfølgning på støttende indsatser
- Kommunen skal løbende følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling, når der er iværksat en støttende indsats.
- Den første opfølgning skal ske, når en sideløbende afdækning eller børnefaglig undersøgelse er afsluttet eller senest tre måneder efter, at indsatsen er iværksat.
- I forbindelse med den første opfølgning skal kommunen beslutte, hvordan den videre opfølgning skal tilrettelæggelses. Beslutningen skal afspejle forholdene i den konkrete sag, barnets eller den unges ønsker og behov skal inddrages, og beslutningen skal begrundes over for barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne.
- Ved den løbende opfølgning skal kommunen både vurdere, om indsatsen skal justeres, og om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse. Kommunen skal desuden løbende vurdere, om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan efter barnets lov § 91 eller ungeplanen efter § 108.
- Når kommunen træffer afgørelse om en støttende indsats efter barnets lov § 32, stk. 1, skal den tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan. Vurderes det, at der skal, skal planen foreligge senest tre måneder efter afgørelsen.
- For unge, der er fyldt 16 år, gælder reglerne om ungeplan efter barnets lov § 108 i stedet. Kommunen skal blandt andet tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan, når en ung med en barnets plan fylder 16 år, når en ung med en støttende indsats uden en barnets plan fylder 16 år, og når der træffes afgørelse om en støttende indsats til en ung over 16 år, der ikke tidligere har modtaget en indsats efter § 32, stk. 1. En ungeplan skal foreligge senest tre måneder efter afgørelsen om indsatsen eller efter, at den unge er fyldt 16 år.
- Reglerne om plan og om løbende opfølgning gælder ikke tidligt forebyggende indsatser efter barnets lov § 30.