Af specialkonsulent Sidsel Bomholdt Jacobsen
Forældre til handicappede børn kan have ret til at få dækket kompensationsberettigende udgifter, selvom barnet ikke har en diagnose - og uanset om der er muligheder for behandling eller ej. Når kommunen skal tage stilling til en ansøgning om at dække kompensationsberettigende udgifter og tabt arbejdsfortjeneste, skal den se på følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets dagligdag. Kommunen skal også se på, om barnet kan forventes at være påvirket af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i lang tid fremover. Det følger af principmeddelelse 43-22 fra Ankestyrelsen.
Forældre kan have ret til kompensationsberettigende udgifter, selvom barnet ikke har en diagnose, og uanset om der er behandlingsmuligheder
Principmeddelelsen slår fast, at kommunen ikke kan sige nej til at dække kompensationsberettigende udgifter og tabt arbejdsfortjeneste alene med den begrundelse, at barnet ikke har fået stillet en diagnose.
Det afgørende er, om lidelsen eller den nedsatte funktionsevne har alvorlige følger for barnets daglige tilværelse. Vurderingen af, om følgerne kan blive betegnet som alvorlige i lovens forstand, er en bred vurdering af barnets samlede livssituation. Her indgår blandt andet oplysninger fra barnets forældre, læge, skole og dagtilbud om, hvordan barnet fungerer. Det gælder både i hjemmet, skolen, dagtilbuddet og fritiden.
Principmeddelelsen bygger på to konkrete sager. I den ene var der tale om en ung pige, som var selvmordstruet i adfærd og tanker. Der var en forventning om, at hun skulle være i behandling i et til to år, men hun var endnu ikke endeligt udredt. Forældrene var omfattet af den personkreds, som kan have ret til at få dækket kompensationsberettigende udgifter og tabt arbejdsfortjeneste, og de fik altså medhold af Ankestyrelsen i deres klage.
I principmeddelelsen har vi også præciseret, at forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til at få dækket kompensationsberettigende udgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om støttetiltag og medicinsk behandling kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.
Hvis der er udsigt til, at støttetiltag og behandling inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan det dog være en begrundelse for, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig.
I den anden af de konkrete sager skulle kommunen behandle sagen igen. Der var anbefalinger om pædagogiske støttetiltag og medicinsk behandling. Der manglede dog oplysninger om forventningerne til, om støttetiltagene og den medicinske behandling kunne afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse inden for kortere tid.
Principmeddelelser om personkredsen for dækning af kompensationsberettigende udgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Ankestyrelsen har flere principmeddelelser, der handler om den personkreds, der kan have ret til at få dækket kompensationsberettigende udgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Principmeddelelserne slår blandt andet fast, at:
- det ikke er tilstrækkeligt, at en lidelse er langvarig. Den skal også være indgribende, og det skal være dokumenteret.
- hvis barnet er i medicinsk behandling, skal vurderingen af barnets funktionsnedsættelse som udgangspunkt ske ud fra situationen med medicinsk behandling.
- hvis barnet er i medicinsk behandling og ophør af den medicinske behandling vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse, skal vurderingen af barnets funktionsnedsættelse dog ske ud fra situationen uden behandling. Det betyder, at barnets funktionsnedsættelse er betydelig.
- hvis barnet bruger et hjælpemiddel, skal vurderingen af funktionsnedsættelsen ske ud fra situationen med brug af hjælpemidlet. Det gælder, uanset hvad det vil betyde, hvis barnet ikke havde hjælpemidlet.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 18-17 fastslået, at børn, der følger en diætbehandling, ikke ligestilles med børn i medicinsk behandling.
Barnets lov
Reglerne i barnets lov §§ 86 og 87 handler om forældres ret til at få dækket kompensationsberettigende udgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når de har et handicappet barn.
Forældre kan få dækket kompensationsberettigende udgifter, hvis de forsørger et barn med nedsat funktionsevne. De kan desuden få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet. Behovet for hjælp skal være en følge af den nedsatte funktionsevne.
Retten til kompensationsydelse og tabt arbejdsfortjeneste kræver også, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk og langvarig lidelse.
Kommunen kan bevilge dækning af kompensationsberettigende udgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når det er tilstrækkelig dokumenteret, at barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende.