Sådan beregner kommunen forældres løn for tabt arbejdsfortjeneste

02-09-2026

Når kommunen skal regne ud, hvor meget forældre skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, kan beløbet være beregnet ud fra en løn, der ligger flere år tilbage.

Af specialkonsulent Malene Riber Faarbæk

Når kommunen skal beregne forældres tabte arbejdsfortjeneste, sker det for lønmodtageres vedkommende ud fra den seneste lønindtægt, før forældrene begyndte at få tabt arbejdsfortjeneste. Lønindtægten skal ikke reguleres op for tiden frem til, at forældrene begynder at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Det har Ankestyrelsen slået fast i principmeddelelse 4-18.

Læs principmeddelelse 4-18

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste

Forældre, der forsørger et barn med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan få kompensation for deres tabte arbejdsfortjeneste. Det kræver blandt andet, at forældrene passer barnet i hjemmet.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, og kommunen fastsætter ydelsen ud fra den tidligere bruttoindtægt.

Hvis forældrene er lønmodtagere, skal kommunen beregne dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste ud fra den seneste lønindtægt. Den indtægt kan imidlertid godt ligge år tilbage, hvis forældrene for eksempel har fået dagpenge eller kontanthjælp.

Kommunen skal bruge den tidligere løn og ikke regulere den for tiden frem til, forælderen begynder at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste.

Den fastsatte bruttoydelse bliver reguleret én gang om året. Men den løn, som kommunen beregner bruttoydelsen efter, bliver ikke reguleret for tiden frem til beregningen.

Beregning af bidrag til pensionsordning

Hvis forælderen havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning i forbindelse med lønindtægten, har han eller hun også ret til bidrag til pensionsordning.

Bidrag til pensionsordning skal beregnes ud fra bruttoydelsen, altså den ydelse, som skal dække den tabte arbejdsfortjeneste. Bruttoydelsen bliver som nævnt reguleret en gang om året.

Pensionsbidraget er på 10 procent af bruttoydelsen, og det skal beregnes af den regulerede bruttoydelse. 

Det gælder dog kun, så længe beløbet ikke er større end det bidrag, arbejdsgiveren tidligere har betalt. Fordi bruttoydelsen bliver reguleret over tid, stiger bidraget til pensionen også – og kan på et tidspunkt blive lige så stort som det hidtidige arbejdsgiverbidrag, der er det øverste loft for pensionsbidraget. Det er altså forskelligt fra person til person, hvor hurtigt loftet rammes.

Eksempler

Eksempel 1:

En mor begynder at få tabt arbejdsfortjeneste. 

Hendes tidligere løn er 25.000 kroner, og arbejdsgivers bidrag til pension er 14 procent. Det gav hende dengang et pensionsbidrag på 3.500 kroner.

Når hun begynder at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste, har hun ret til et pensionsbidrag på 2.500 kroner; nemlig 10 procent af 25.000 kroner.

Det vil med årene stige, fordi hendes bruttoydelse stiger, men det hidtidige arbejdsgiverbidrag på 3.500 kroner er den øvre grænse. 

Eksempel 2:

En far begynder at få tabt arbejdsfortjeneste. 

Hans tidligere løn er 25.000 kroner, og arbejdsgivers bidrag til pension er 8 procent. Det gav ham før et pensionsbidrag på 2.000 kroner.

Når han begynder at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste, har han ret til et pensionsbidrag på 2.000 kroner, fordi han højst kan få et beløb, der svarer til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Her rammer han således den øvre grænse med det samme.

Reglerne

Reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i barnets lov § 87.

I bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom er der flere regler om beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordning. Læs evt. mere herunder:

Læs barnets lov

Læs bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom