Ankestyrelsens principafgørelse U-4-76

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

01-06-2009

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. - lov nr. 80 af 8. marts 1978 - § 1

En værnepligtig, der i det civile liv var lagerekspedient, indankede en af Sikringsstyrelsen truffet afgørelse, hvorefter en anmeldt ryglidelse ikke begrundede krav på ydelser i henhold til lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

Ved den anmeldte lejlighed havde den værnepligtige været beskæftiget med at skifte gummipuder på et bæltekøretøj.

Han havde beskrevet hændelsesforløbet således: Bælterne skulle afmonteres, når arbejdet skulle udføres. Da puderne var skiftet, skulle bælterne på igen. Bæltet skulle passe med nogle styrehorn imellem to såkaldte vejhjul. Da dette ikke var tilfældet, ville den værnepligtige sammen med to andre flytte bæltet, så det passede mellem hjulene, og til dette formål brugte de en jernstang hver. Bæltet, der vejede ca. 2 tons, blev herefter rutsjet på plads. Herunder fik den værnepligtige pludselige smerter i ryggen. Han karakteriserede arbejdet som middelanstrengende.

Han havde oplyst, at han ikke tidligere havde haft smerter eller gigt i lænd eller ryg. Den følgende dag henvendte han sig på infirmeriet, som bl.a. fandt, at han havde en fixeret lænderygsøjle.

Ca. 1 måned senere konsulterede den værnepligtige en speciallæge, der stillede diagnosen discusprolaps. Diagnosen blev bekræftet ved myelografi på et sygehus, hvor han umiddelbart efter blev indlagt.

Sikringsstyrelsen havde begrundet sin afgørelse med, at der ikke under militærtjeneste var indtruffet noget ulykkestilfælde, eller hvad dermed kunne ligestilles, som årsag til lidelsen, og at lidelsen i øvrigt efter det oplyste ikke skyldtes tjenesten eller de forhold, hvorunder den foregik.

Ankestyrelsen henviste i sin afgørelse til lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. § 1, hvorefter indkaldte værnepligtige, derunder værnepligtige befalingsmænd, er berettiget til at oppebære ydelser efter loven, når deres erhvervsevne midlertidigt eller vedvarende forringes på grund af ulykkestilfælde eller sygdom, der med rimelighed kan henføres til udførelsen af deres tjenestepligter eller i øvrigt kan sættes i forbindelse med de forhold, hvorunder tjenesten foregår.

Efter det om tilfældet oplyste fandt Ankestyrelsen, at de nævnte betingelser i lovens § 1 om sammenhæng mellem tjenesten og den anmeldte lidelse var opfyldt, hvorfor tilfældet ville være at henføre under loven.