Ankestyrelsens principafgørelse U-6-77

1977

Resume:

En fisker, som havde fisket fra en båd tilhørende en anden person, fandtes at være antaget af denne til at fiske fra båden. Der blev bl.a. lagt vægt på, at udgifterne ved bådens drift påhvilede ejeren, mens tilskadekomne skulle have 50% af fangsten.

Ejeren af båden blev således anset for at være forsikringspligtig arbejdsgiver.

Lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde - lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 - § 2, stk. 1 og § 56

Et ulykkesforsikringsforbund indankede en af Sikringsstyrelsen truffet afgørelse, hvorefter et ulykkestilfælde, der overgik N. N. ansås som hørende under ulykkesforsikringslovens § 56 med forbundet som lovpligtig forsikringsforbund.

N. N. kom til skade under indspilning af garn.

Det var anført i anmeldelsen, at arbejdsgiver var en håndværker, og at N. N. på ulykkestidspunktet havde været beskæftiget i 1 uge.

Det blev oplyst at håndværksmesteren, at han var ejer af den båd, N. N. fiskede fra, at N. N. ikke var bedt om at sejle den pågældende dag, da denne dato var en søndag, at N. N. selv hævede sine 50% af fangsten på auktion, at han ikke var ansat i håndværksvirksomheden, og at han kun arbejdede som selvstændig fiskeskipper.

Ulykkesforsikringsforbundet oplyste, at håndværksmesteren ikke havde tegnet forsikring i forbundet.

N. N. oplyste, at han var ansat i henhold til de betingelser, der normalt gælder ombord på fiskefartøjer, nemlig 50% til mandskab og 50% til skibet, hvori er medregnet, at skibet skal betale alle udgifter, herunder forsikringer. Pågældende havde videre oplyst, at han delte sine 50% med en mand, han havde med ombord som medhjælper.

Endelig oplyste han, at han var ansat som skipper, og at de fiskede, når vejret tillod det, op til 17-20 timer i døgnet. Ulykkesforsikringsforbundet henviste overfor Sikringsstyrelsen til, at N. N. måtte betragtes som værende selvstændig.

Herefter rettede Sikringsstyrelsen en ny forespørgsel til håndværksmesteren, der oplyste, at han var eneejer af skibet, der var på ca. 20 tons og registreringspligtigt. Han oplyste endvidere, at N. N. ikke var medejer og ikke forpagter. Aftalen mellem ham og N. N. bestod i, at N. N. skulle fiske fra fartøjet og have 50% af fangster, mens håndværksmesteren som ejer skulle have de resterende 50%.

Ved indankningen havde ulykkesforsikringsforbundet bl.a. anført, at håndværksmesteren ikke havde forsikret sit mandskab i forbundet, at han ikke havde anmodet N. N. om at tage på fiskeri, og at halvdelen af de 50%, N. N. fik for fiskeriet, af ham blev udbetalt til en medhjælper, hvilket tydede på, at pågældende var lejer af fartøjet og som sådan forpligtet til at tegne forsikring for sin egen person i henhold til ulykkesforsikringslovens § 58.

Ankestyrelsen henviste i sin afgørelse til ulykkesforsikringslovens § 56, stk. 1, hvorefter redere for registreringspligtige skibe har forsikringspligt i overensstemmelse med lovens almindelige regler overfor skibets besætning.

Ifølge den almindelige regel i ulykkesforsikringslovens § 2, stk. 1, er forsikringspligtig arbejdsgiver for en tilskadekommen den arbejdsgiver, i hvis virksomhed ulykkestilfældet er indtruffet under arbejde for denne eller ved de forhold, hvorunder arbejdet foregår.

Efter det oplyste fandt Ankestyrelsen, at N. N. måtte anses for antaget af håndværksmesteren til at fiske fra dennes fiskekutter, og at ulykkestilfældet var forvoldt ved dette arbejde.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor Sikringsstyrelsens afgørelse.

Dato for underskrift

30.06.1977

Offentliggørelsesdato

06.02.2014

Denne principafgørelse er kasseret den 1. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 2 § 56 § 58

Journalnummer 

11755-76