Et fagforbund klagede for et af sine medlemmer over Sikringsstyrelsens afgørelse, hvorefter den ødelæggelse, der var sket af forsikredes briller under hans arbejde i 1977 og 1978, ikke kunne henføres under ulykkesforsikringsloven.
Det fremgik af anmeldelsen af november 1978, at forsikredes briller var blevet ødelagt på grund af ætsning af glassene inden for et tidsrum af 1-1½ år under arbejde med slibning af metal samt ved brug af skærebrænder i kedler.
Årsagen til ødelæggelsen var oplyst at være, at almindelige svejsebriller ikke dækker brillerne helt og ikke slutter tæt, hvorfor splinter kan komme ind under dem, ligesom det var oplyst, at beskyttelsesbriller dugger under arbejdet i kedlerne på grund af varmen og på grund af sved.
Sikringsstyrelsen havde begrundet afgørelsen med, at brillerne inden for et tidsrum af 1-1½ år gradvist var blevet ødelagt ved ætsning af glassene. Denne ødelæggelse kunne ikke tilskrives et ulykkestilfælde, og tilfældet ville derfor ikke være at henføre under ulykkesforsikringsloven.
Forbundet havde i anken anført, at brillerne var beskadiget ved flere ulykkestilfælde, men at brilleglassene ved de første tilfælde ikke var beskadiget værre, end at fortsat brug var tilrådeligt. Efter gentagne beskadigelser måtte brillerne anses for ødelagt, hvorefter der skete anmeldelse til forsikringsselskabet. Efter sagens indankning havde Ankestyrelsen indhentet supplerende oplysninger vedrørende skadetidspunktet. Det var herefter gennem forbundet oplyst, at brillerne umiddelbart før anmeldelsen i november 1978 var så medtagne, at forsikrede fandt dem ødelagt.
Ankestyrelsen havde endvidere modtaget genpart af en udtalelse af 3. januar 1980 fra Sikringsstyrelsen til forsikringsselskabet vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt briller, der ødelægges gradvist ved længere tids påvirkning (f.eks. som følge af svejsning, sandblæsning eller slibning) under en persons arbejde, vil skulle erstattes i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens § 25, stk. 4.
I udtalelsen havde Sikringsstyrelsen givet udtryk for den opfattelse, at det ved udformningen af arbejdsskadeforsikringslovens § 25, stk. 4, ikke havde været hensigten at ændre den hidtidige praksis efter ulykkesforsikringslovens § 21, hvorefter skader på briller som følge af længere tids påvirkning faldt undenfor forsikringsdækningen.
Sikringsstyrelsen havde i denne forbindelse henvis til, at det i bemærkningerne til lovforslaget udtales, at et hjælpemiddel herefter skal erstattes "selv om brugeren af hjælpemidlet ikke selv har lidt legemsskade ved den arbejdshændelse, der har bevirket beskadigelsen af hjælpemidlet". Anvendelsen af udtrykket "en arbejdshændelse" forudsætter efter styrelsens opfattelse, at beskadigelsen må være sket ved en begivenhed eller hvad dermed må ligestilles.
En anden forståelse af bestemmelsen ville efter Sikringsstyrelsens mening i øvrigt være besværlig at administrere, idet ødelæggelse af et par briller som følge af længere tids skadelige påvirkninger ville være vanskelig at skelne fra almindeligt slid af et par briller.
Det var således Sikringsstyrelsens opfattelse, at betaling af briller, der gradvis ødelægges gennem længere tids påvirkning, ikke henhører under arbejdsskadeforsikringslovens § 25, stk. 4.
Ifølge lov om arbejdsskadeforsikring § 25, stk. 4, skal forsikringsselskabet i tilfælde, hvor en forsikret under arbejdet har anvendt et af de hjælpemidler, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2, herunder briller, og hjælpemidlet er blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, afholde udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet.
