Ankestyrelsens principafgørelse O-35-80

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 58 og § 61

Socialministeriets cirkulære af 24. november 1975 - pkt. 13, pkt. 5

En 80-årig kvinde indankede en afgørelse truffet af revaliderings- og pensionsnævnet, hvorefter ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for at få hjælp til erhvervelse af motorkøretøj efter bistandslovens § 58. Motorkøretøjet skulle føres af ansøgerens jævnaldrende ægtefælle. Der var ca. 4 km fra ægteparrets bopæl til de nærmeste forretninger. Bilen skulle bruges til indkøb, transport til omsorgsklub og til frisør.

Ansøgeren led af slidgigt i begge hofteled og knæled samt forhøjet blodtryk og overvægt. Ansøgeren færdedes indendørs ved hjælp af 2 firepunktsstokke og udendørs i kørestol.

Revaliderings- og pensionsnævnet havde begrundet sin afgørelse med, at ansøgerens transportbehov efter nævnets skøn bedre ville kunne løses med støtte efter bistandslovens 61, hvorefter det sociale udvalg kan bevilge invalide- og folkepensionister tilskud til befordring med individuelle transportmidler, når helbredsmæssige grunde taler derfor. Efter indankningen var det oplyst, at det sociale udvalg i medfør af bistandslovens § 61 havde bevilget ansøgeren hjælp til betaling af taxakørsel efter regning med maksimalt 600 kr. pr. måned i foreløbig 4 måneder. Bevillingen var tidsbegrænset for at få mulighed for at konstatere behovets omfang, men det sociale udvalg var indstillet på at fortsætte med at yde et tilskud til kørselsudgifter efter den nævnte bestemmelse.

Ankestyrelsen henviste til pkt. 13 i Socialministeriets cirkulære af 24. november 1972 om ydelse af støtte til erhvervelse af motorkøretøj, hvorefter der kan ydes støtte til anskaffelse af bil til ansøgere, der på grund af meget svær invaliditet ikke kan færdes uden bil, når anvendelsen af en bil i væsentlig grad vil kunne afhjælpe følgerne af ansøgerens lidelse og lette den daglige tilværelse.

Ifølge cirkulærets pkt. 5 bør det imidlertid anlægges en samlet konkret vurdering af, om anvendelsen af eget motorkøretøj er en hensigtsmæssig og rimelig løsning af ansøgerens befordringsbehov under hensyntagen til ansøgerens invaliditet, det invaliditetsbestemte kørselsbehov og muligheden for anden støtte til ansøgerens befordring.

Under hensyn til de foreliggende oplysninger om ansøgerens alder, helbredstilstand og kørselsbehov og det af kommunen bevilgede tilskud fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at yde ansøgeren støtte til anskaffelse af motorkøretøj.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.