En kvinde, gift med en landmand, søgte hjælp i oktober 1981 på grund af arbejdsløshed. Ansøgerens ægtefælle havde siden 1970 drevet et landbrug i lige sameje med sin bror. Landbruget havde givet vekslende underskud igennem de seneste 5 år. I 1981 var det samlede underskud efter fradrag af renteudgifter på ca. 700.000 kr., opgjort til ca. 300.000 kr. Ægtefællen havde søgt gældssaneringslån.
Om ansøgerens arbejdsforhold var det oplyst, at hun ikke havde haft arbejde uden for hjemmet før januar 1981, hvor hun blev ansat som sygeafløser i en forretning indtil februar 1981. Fra slutningen af maj til begyndelsen af oktober 1981 var hun ferieafløser på et slagteri. Hun var i denne forbindelse optaget som medlem af en arbejdsløshedskasse, men ville først være berettiget til dagpenge efter 1. juni 1982. Hun havde i 1981 tjent ca. 40.000 kr. netto ved ca. 6 måneders beskæftigelse. Fra januar 1982 fik ansøgeren påny arbejde i en forretning.
Det sociale udvalg havde afslået at yde økonomisk hjælp i forbindelse med ansøgerens arbejdsløshed under henvisning til at ægtefæller i henhold til bistandsloven har en gensidig forsørgelsespligt. Det forhold, at landbruget gav underskud, kunne ikke begrunde ret til løbende økonomisk hjælp.
------------------------------ |*) Sammenhold med SM O- | |13-83. |------------------------------ Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse, idet nævnet særlig lagde vægt på at behovet for økonomisk hjælp ikke var begrundet i hustruens tab af indtægt i forbindelse med arbejdsophør, men i at landbrugsdriften igennem de senere år havde givet underskud.
Ansøgeren anførte, at konsekvensen af nævnets afgørelse ville være, at hendes mand som selvstændig landmand blev tvunget til at opgive sit erhverv gennem tvangsauktion. Han ville ikke kunne få andet arbejde.
Det oplystes, at ansøgerens ægtefælle fik bevilget gældssaneringslån og fik udbetalt negativ skat. Udsigterne for landbruget vurderedes herefter således, at det ikke længere ville give tab, og at det inden længe skulle kunne give overskud.
Efter bistandslovens § 37, stk. 1, kan der, når en person på grund af sygdom, svigtende arbejdsmuligheder eller andre ændringer i sine forhold i en begrænset tid er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, og udgifterne hertil ikke dækkes gennem dagpenge eller pensionsydelser, ydes en sådan hjælp, at det modvirkes, at pågældendes og familiens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes.
I henhold til § 38 forudsætter ydelse af hjælp, at såvel den, der søger hjælpen, som ægtefællen i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder.
Ifølge lovens § 6, er enhver mand og kvinde overfor det offentlige forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
