Ankestyrelsens principafgørelse O-13-83

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 6 og § 40

En gift mand med 6 børn var ophørt med fabriksarbejde i slutningen af 1972 og derefter forgæves søgt revalideret i 1973 og 1976. I august 1978 søgte han om hjælp til etablering som selvstændig landmand, men fik afslag herpå. Pågældende etablerede sig alligevel med et mindre landbrug, hvor han opdrættede svin. Virksomheden gav i 1980 et underskud på 33.000 kr. I beregningen af dette driftsresultat indgik renteudgifter med ca. 16.000 kr. Efter mandens overgang til selvstændig virksomhed havde det sociale udvalg ydet hustruen kontanthjælp. I begyndelsen af 1980 søgte udvalget at skaffe hustruen beskæftigelse uden for hjemmet, men dette blev opgivet i marts 1980 på grund af dårlige transportforhold. I maj 1980 konstaterede socialudvalget, at ægtefællen arbejdede med en udvidelse af svinebestanden, og udvalget besluttede herefter at nedsætte hjælpen til hustruen svarende til, hvad hun kunne forvente at tjene ved deltidsarbejde.

I slutningen af juni 1981 besluttede socialudvalget at standse udbetalingen af hjælp til hustruen pr. 1. august 1981. Udvalget begrundede sin afgørelse med, at det fra skatteforvaltningen var oplyst, at pågældende var registreret som medhjælpende hustru. Herefter fandt udvalget, at hustruen i væsentlig grad deltog i driften af sin mands erhvervsvirksomhed, og at dette lagde beslag på en betydelig del af hendes arbejdskraft. Udvalget fandt derfor, at hun ikke udnyttede sine arbejdsmuligheder ved at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at hun derfor ikke opfyldte betingelserne efter bistandslovens § 38 for fortsat at modtage kontanthjælp.

Amtsankenævnet fandt, at det sociale udvalg ikke havde været berettiget til at standse udbetalingen af

------------------------------ |*) Sammenhold med SM O- | |14-83. |------------------------------ hjælp til hustruen, idet det ikke fandtes godtgjort, at ansøgeren deltog i arbejdet i landbrugsdriften. Nævnet fandt hende således fortsat berettiget til hjælp efter bistandsloven, forudsat at hun udnyttede sine arbejdsmuligheder.

Det sociale udvalg henviste til at ægtefællen i august 1978 modtog afslag fra revaliderings- og pensionsnævnet på ansøgning om hjælp til etablering i landbrugsvirksomhed, men på trods af dette afslag fortsatte med at drive landbrug som selvstændig. Udvalget henviste i denne forbindelse til pkt. 3 i Socialministeriets dagældende cirkulære af 25. oktober 1980 om kontanthjælp efter bistandsloven **), hvorefter en selvstændig der lukker sin virksomhed, kan få hjælp efter § 37, hvis han ikke kan skaffe sig lønarbejde. Udvalget har endvidere henvist til cirkulærets pkt. 14, hvorefter der i henhold til bistandslovens § 37 kan ydes hjælp til udgifter ved fortsættelse af erhvervsvirksomhed, f.eks. ved sygdom eller i en overgangsperiode efter ægtefællens død. Dog er det ifølge cirkulæret en forudsætning for at yde hjælp i disse situationer, at virksomheden har afkastet et rimeligt udbytte, før behovet for hjælp opstod. Endelig har udvalget henvist til bistandslovens § 6, stk. 1, og til § 38.

Det oplystes, at ægtefællen i slutningen af august 1982 ophørte som selvstændig landmand, og at familien siden havde modtaget hjælp efter bistandslovens § 37.

I henhold til bistandslovens § 38 forudsætter ydelse af hjælp efter § 37, at såvel den, der søger hjælpen, som ægtefællen i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder.

Ifølge lovens § 6, er enhver mand og kvinde overfor det offentlige forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Den hjælp, der var ydet hustruen i perioden indtil august 1981 fandtes at måtte betragtes som en fortsættelse af den hjælp, derhavde været ydet familien i forbindelse med de forudgående re valideringsforsøg. Ankestyrelsen fandt, at hun i denne periode i det væsentlige havde udnyttet sine arbejdsmuligheder ved arbejde ihjemmet, medens ægtefællen i perioden havde udnyttet sine ar bejdsmuligheder ved arbejde i egen virksomhed.

Det sociale udvalg fandtes imidlertid ikke til stadighed at kunne yde hjælp til hustruen - og dermed familien - når der ikke var indtrådt nogen ændring af forholdene, og virksomheden ved landbruget ikke gav familien mulighed for at forsørge sig selv. Det sociale udvalg fandtes derfor at have været berettiget til at standse ydelsen af kontanthjælp under hensyn til at ægtefællerne ikke længere kunne siges gennem virksomheden i landbruget og i hjemmet at have udnyttet deres arbejdsmuligheder og pligt til at forsørge familien og sig selv, jf. bistandslovens §§ 38 og 6.

Efter det oplyste om den hjælp der var ydet familien i perioden før det sociale udvalgs beslutning om ophør af hjælpen, fandtes standsningen dog at burde være iværksat med et noget længere varsel end fastsat af udvalget.

-------------------------------------------------------------------- |*) Fra 1. januar 1983 afløst af Socialministeriets cirkulære af| |21. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven. |--------------------------------------------------------------------