Resume:
Ved udmåling af hjælp efter bistandslovens § 37 fandtes der at kunne foretages fradrag for sygedagpenge, der vedrørte en periode forud for hjælpsperioden, men som kom til udbetaling i hjælpsperioden.
Resume:
Ved udmåling af hjælp efter bistandslovens § 37 fandtes der at kunne foretages fradrag for sygedagpenge, der vedrørte en periode forud for hjælpsperioden, men som kom til udbetaling i hjælpsperioden.
Der er kommet nye regler på området
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 38
Socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 15
En samboende kvinde havde arbejde som hjemmesyerske i perioden februar - november 1981. Hun ophørte med arbejdet på grund af dårlig ryg. I begyndelsen af marts 1982 søgte hun om økonomisk hjælp efter bistandsloven. Den 16. marts 1982 ydede socialudvalget hjælp til underhold. Samtidig blev der iværksat undersøgelse af, om ansøgeren var berettiget til sygedagpenge fra hendes sygemelding i november 1981. Den 19. maj 1982 blev det udbetalt dagpenge for perioden 23. november - 20. december 1981, og socialudvalget foretog fradrag for dagpengebeløbet i den løbende hjælp efter bistandslovens § 37.
Amtsankenævnet tiltrådte, at det var berettiget at fradrage dagpengene i hjælpen efter bistandsloven, da dagpengene blev udbetalt til ansøgeren på et tidspunkt, hvor hun modtog hjælp efter bistandsloven. Nævnet lagde herved vægt på, at ifølge Socialministeriets cirkulære om kontanthjælp efter bistandsloven skal der foretages fradrag for de indtægter, der tilflyder i den periode, hvor der ydes hjælp.
Efter bistandslovens § 37, kan der, når en person f.eks. på grund af sygdom i en begrænset tid er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold og udgifterne hertil ikke dækkes gennem dagpenge eller pensionsydelser, ydes en sådan hjælp, at det modvirkes, at pågældendes og familiens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes.
I pkt. 15 i Socialministeriets cirkulære om kontanthjælp efter bistandsloven er det anført, at da begrundelsen for at yde forbigående hjælp er, at ansøgeren befinder sig i en situation med svigtende indtægter, følger heraf, at der ved udmålingen af hjælpen som hovedregel må foretages fradrag for indtægter, som tilflyder ansøgeren og de personer pågældende har forsørgelsespligt over for, i den periode hvor der ydes hjælp.
Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse
Dato for underskrift
20.03.1984
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 37 § 38
Journalnummer
15655-82