Ankestyrelsens principafgørelse O-2-84

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 46

Note:

*) Se endvidere SM O- 1-84.

En gift mand med 2 mindreårige børn var indlagt på et fjerntliggende hospital i perioden april-juni 1982. I forbindelse med indlæggelsen stillede hospitalet vederlagsfrit et værelse til rådighed for hustruen i 9 week-ender. Hun måtte selv afholde rejseudgifter samt udgifter til kost. De samlede merudgifter udgjorde 3.836 kr. I juni 1982 søgte hustruen det sociale udvalg om hjælp til dækning af disse udgifter. På daværende tidspunkt modtog hustruen arbejdsløshedsdagpenge, og ægtefællen fik sygedagpenge. Det sociale udvalg afslog at yde hjælp under henvisning til familiens indtægtsforhold.

Over for amtsankenævnet var det gjort gældende, at familiens løbende indtægter anvendtes fuldt ud til dækning af løbende udgifter, hvorfor der ikke var penge til dækning af merudgifter som følge af indlæggelsen.

Over for amtsankenævnet begrundede socialudvalget sin afgørelse med, at manden modtog maximale sygedagpenge og hustruen maximale arbejdsløshedsdagpenge. Udvalget oplyste tillige, at ansøgeren - efter udvalgets afslag - havde fået bevilget hjælp fra en legatfond den 1. december 1982 med 4.000 kr. Hjælpen var ydet med forbehold om tilbagebetaling af bevillingen, såfremt ansøgerne måtte få medhold i deres anke over socialudvalgets afgørelse.

Amtsankenævnet fandt, at betingelserne i bistandslovens § 37 og § 40, stk. 1, for at modtage hjælp til dokumenterede rimelige merudgifter i forbindelse med hospitalsindlæggelsen var opfyldt. Da ansøgeren havde modtaget et beløb på 4.000 kr. fra en legatfond til dækning af de oplyste merudgifter, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte socialudvalgets afgørelse, da en eventuel hjælp kunne kræves tilbagebetalt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

I anken var det anført, at en ydelse fra en legatfond ikke burde få indflydelse på bedømmelsen og afgørelsen af en ankesag.

Efter bistandslovens § 40, stk. 1, kan der under de forhold, der er nævnt i § 37, særskilt eller i forbindelse med underholdshjælp ydes hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt pågældendes egen afholdelse af disse udgifter i afgørende grad vanskeliggør pågældendes og familiens økonomiske muligheder for fremtidig at klare sig selv.

Efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, kan det sociale udvalg træffe beslutning om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at legatfonden havde ydet en betinget hjælp med 4.000 kr. ikke kunne begrunde, at der blev givet afslag på hjælp efter bistandslovens § 40, stk. 1, jf. § 37, til de omhandlede udgifter, ligesom man heller ikke fandt, at lovens § 26, stk. 1, nr. 4, fandt anvendelse.

Idet Ankestyrelsen lagde nævnets afgørelse om, at ansøgeren opfyldte betingelserne for hjælp, til grund, hjemvistes sagen til socialudvalget til afgørelse af, i hvilket omfang der forelå dokumentation for rimelige merudgifter, og hvad der herefter måtte tilkomme ansøgeren.