En gift kvinde med 3 børn havde efter samlivsophævelse med manden i september 1981 taget ophold i A kommune, hvor hun søgte om økonomisk hjælp på grund af samlivsophøret. Den tidligere bopælskommune, B kommune, havde pr. 1. oktober 981 udbetalt børnetilskud og ungdomsydelse til manden, da han havde de 3 børn boende hos sig indtil 6. oktober 1981. Det sociale udvalg i A kommune ydede hjælp til hustruen efter bistandslovens § 40, stk. 1, svarende til børnetilskud/ungdomsydelse for oktober kvartal 1981. Endvidere blev der ydet supplerende hjælp til hustruens sygedagpenge.
Manden klagede til amtsankenævnet over, at der var ydet hustruen hjælp svarende til det beløb, han havde modtaget i børnetilskud og ungdomsydelse. Han klagede endvidere over en række forhold i forbindelse med behandlingen af sagen, herunder at denne hjælp ikke var ydet med tilbagebetalingspligt, og at han havde fået afslag på en anmodning om aktindsigt. Manden henviste herunder til, at hjælpen var noteret på hans cpr.nummer og havde bevirket nedsættelse af hans personfradrag med den følge, at han ville få en efterskat.
Amtsankenævnet fandt, at manden ikke kunne anses for klageberettiget vedrørende den af socialudvalget ydede økonomiske hjælp svarende til forhøjet og ekstra børnetilskud og ungdomsydelse for oktober kvartal 1981 til hustruen. Vedrørende spørgsmålet om aktindsigt udtalte amtsankenævnet, at det forhold, at hustruens sag var journaliseret under mandens cpr.nummer ikke gjorde ham til part i sagen, jf. offentlighedslovens § 10, hvorfor han efter nævnets opfattelse ikke havde adgang til aktindsigt i sagen, jf. offentlighedslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Nævnet mente ikke at have kompetence til at behandle spørgsmålet om, hvorvidt det sociale udvalg havde været berettiget til at registrere hustruens sag under hans cpr.nummer, men bemærkede, at Socialstyrelsen ved SM O-49-80 havde udsendt meddelelse om, at økonomisk hjælp til bl.a. ægtefæller, der lever faktisk adskilt, registreres efter, hvem der modtager hjælpen, jf. Socialministeriets cirkulære af 27. december 1976 om regnskabsaflæggelse og refusion m.v., pkt. 2.
Nævnet mente ikke at kunne tage stilling til de skattemæssige konsekvenser af ydelse af kontanthjælp i samlivsophævelsessituationen. Nævnet havde fra amtsskatteinspektoratet fået oplyst, at ydet kontanthjælp, uanset om denne er registreret under mandens eller hustruens cpr.nummer, altid vil belaste personfradraget hos hovedpersonen i skattemæssig henseende.
Manden klagede over, at han ikke var anset for klageberettiget i den konkrete sag og dermed ikke havde krav på aktindsigt. Han klagede endvidere over, at socialudvalget i A kommune havde udbetalt hjælpen til hustruen uden tilbagebetalingspligt og i hans cpr.nummer og efter sådanne regler, at ydelsen under alle omstændigheder ville bevirke nedslag i hans personfradrag for skatteåret 1981.
Socialudvalget i A kommune anførte, at udvalget havde handlet i overensstemmelse med og i respekt for offentlighedslovens beskyttelse af privatlivets fred. Vedrørende brugen af mandens personnummer henviste udvalget til, at det måtte bero på et forvaltningsteknisk skøn, hvornår det var praktisk at adskille sagen på ægtefællernes respektive personnumre.
Ifølge bistandslovens § 6, stk. 1, er enhver mand og kvinde overfor det offentlige forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
Ifølge stk. 2 ophører forsørgerpligten overfor en ægtefælle ved separation eller skilsmisse.
Det følger af kildeskattelovens regler, at modtagelse af kontanthjælp efter kap. 9 og 10 i bistandsloven medfører nedsættelse af modtagerens personfradrag efter nærmere fastsatte regler. Ved beregningen af det reducerede personfradrag henføres ydelser til sambeskattede ægtefæller til manden. Sambeskatningen af ægtefæller varer indtil udgangen af det år, hvor samlivsophævelsen finder sted.
I § 10, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen bestemmes, at ansøgere, klagere og andre parter i en sag, der er eller har været under behandling i den offentlige forvaltning, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter uanset bestemmelsen i § 2 om undtagelserne fra almindelig offentlighed. Retten til aktindsigt gælder dog ikke, hvis partens interesse i at kunne benytte kendskabet til sagens dokumenter til varetagelse af sine tarv findes at burde vige for hensynet til offentlige eller private interesser. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.
