Ankestyrelsens principafgørelse O-20-84

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 47, stk. 1 og § 47, stk. 2

Note:

*) Se endvidere SM O-19-84 og SM O- 21-84

En familie, der modtog kontanthjælp efter bistandsloven i A kommune, søgte den 8. september 1981 socialudvalget i A kommune om hjælp til flytning til B kommune. Ønsket om flytning var begrundet med, at manden havde fået arbejde i nærheden af B, og at familien havde mulighed for at leje en lejlighed i B kommune.

Den 11. september 1981 underrettede socialforvaltningen i A kommune telefonisk socialforvaltningen i B kommune, at socialudvalget i A kommune påtænkte at bevilge flyttehjælp. Samme dag afsendte socialudvalget i A kommune skriftlig anmodning om samtykke.

Den 14. september 1981 bevilgede socialudvalget i A kommune hjælp til flytteudgifter, indskud i lejlighed samt husleje fra 15. september 1983, hvor familien flyttede til B.

Den 18. september 1981 gav socialudvalget i B kommune telefonisk afslag på samtykke til flytningen. Udvalgets skriftlige afslag den 25. september 1981 var begrundet med, at socialudvalget i A kommune havde ydet flyttehjælp, inden samtykke til flytningen var opnået fra B kommune.

Amtsankenævnet fandt, at socialudvalget i B kommune havde været berettiget til at afslå at overtage opholdskommuneforpligtelsen for familien, allerede fordi socialudvalget i A kommune ikke havde indhentet samtykke fra B kommune, før flyttehjælpen blev ydet.

Sagen blev anket af socialudvalget i A kommune, der anførte, at der fra B kommune var givet mundtlig accept på at yde flyttehjælp i henhold til bistandslovens § 47.

Efter bistandslovens § 47, stk. 1, kan der ydes en person, som ikke selv har midler dertil, hjælp til en flytning, som medfører forbedring af pågældendes eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold.

Ifølge lovens § 47, stk. 2, skal det sociale udvalg, såfremt flytning sker til en anden kommune, indhente samtykke fra det sociale udvalg i denne kommune, inden hjælpen ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke erfulgt, betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som op holdskommune, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand efter denne lov, dog længst i 2 år efter flytningen.

Da der ikke forelå dokumentation for, at socialudvalget i A kommune havde indhentet samtykke fra socialudvalget i B kommune, inden flyttehjælp blev ydet, tiltrådte Ankestyrelsen, at det fortsat påhvilede socialudvalget i A kommune at afholde opholdskommunens anden af den hjælp, der måtte ydes familien efter flytningen til B kommune.