Ankestyrelsens principafgørelse O-24-85

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 100

Note:

Afløst af 158-12

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 20181-83

Et socialudvalg besluttede i juni 1983 i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, at godkende anbringelse af barnet B, født 1973, på behandlingshjem. B havde siden skolestart haft motoriske og skolemæssige vanskeligheder i form af aggression og stor selvusikkerhed. B's adfærd var beskrevet i udtalelser fra skolepsykolog og børnepsykiatrisk ambulatorium, hvoraf fremgik, at B var et meget angstpræget barn med flere psykotiske træk.

I forbindelse med anbringelsen pålagde socialudvalget forældrene at betale for opholdet med summen af en moders og faders normalbidrag eller 882 kr. månedlig. Udvalget henviste til reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 17. oktober 1980 om betaling for ophold i døgninstitutioner for børn og unge og i familiepleje. Om forældrenes socialindkomst var det oplyst, at mandens socialindkomst var 179.740 kr. og hustruens socialindkomst udgjorde 126.996 kr.

Overfor amtsankenævnet udtalte socialudvalget, at udvalget var fuldt opmærksom på, at anbringelsen havde et udpræget behandlingssigte.

Amtsankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge forældrene at betale for B's ophold på behandlingshjemmet. Nævnet lagde vægt på, at der med de ovennævnte betalingsregler er forudsat, at anbringelse som led i behandling af et barn med vidtgående fysisk eller psykisk handicap finder sted uden udgift for forældrene.

Socialudvalget anførte, at langt den overvejende del af anbringelser udenfor hjemmet har behandlingsmæssigt sigte, hvorfor behandlingsbestemmelsen i Socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse, § 1, stk. 1, kun undtagelsesvis vil kunne bringes i anvendelse. Udvalget anførte endvidere, at der i bekendtgørelsens § 5, er anvendt orden "kan" vedrørende hel eller delvis fritagelse for betaling, samt at der var tale om en familie, hvor socialindkomsten var betydelig.

Ifølge § 100 i lov om social bistand betales der for ophold på døgninstitution efter regler, der fastsættes af socialministeren.

Ifølge § 1, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 17. oktober 1980 om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og i familiepleje har forældrene, hvis børn og unge under 18 år af det sociale udvalg anbringes uden for hjemmet i døgninstitution for børn og unge eller i familiepleje, pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til socialindkomsten. Betalingen fastsættes af det sociale udvalg efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Ifølge § 5 i samme bekendtgørelse kan det sociale udvalg, selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge betaling, meddele hel eller delvis fritagelse herfor i bl.a. følgende tilfælde:

1) når anbringelsen har et udpræget behandlingssigte,

2) når fritagelse for betaling i særlig grad er af betydning for at fremme forældrenes medvirken ved gennemførelsen af forsorgen.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der ved B's anbringelse var tale om et udpræget behandlingssigte. Uanset forældrenes økonomiske forhold fandtes betingelserne for at fritage forældrene for betaling for B's ophold på behandlingshjem herefter at være opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 5.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20342-84

Et barn B, født i 1971, blev i marts 1981 anbragt på behandlingshjem på grund af tiltagende indlærings- og adfærdsmæssige problemer. Forud for anbringelsen havde der været ydet forskellige former for bistand i hjemmet. I juni 1983 blev B anbragt i professionel familiepleje, idet hjemgivelse ikke kunne anbefales. Samtidig med overflytningen til professionel familiepleje blev der bevilget 10 psykologtimer og 5 socialrådgivertimer pr. måned i 6 måneder.

Under B's ophold på behandlingshjemmet havde forældrene været fritaget for at betale for opholdet. I forbindelse med overflytningen til familiepleje besluttede socialudvalget at afkræve forældrene betaling.

I forbindelse med forældrenes klage til amtsankenævnet oplyste behandlingshjemmet, at det ikke ville være muligt at arbejde videre med B's personlighedsmæssige udvikling, hvis han blev flyttet tilbage til forældrene. B skønnedes fortsat at have et videregående psykisk handicap, og hans anbringelse i plejefamilie havde et udpræget behandlingssigte.

Socialudvalget anførte overfor ankenævnet, at udvalget var opmærksom på, at der var tale om et barn, der igennem mange år havde udvist alvorlige personlighedsmæssige problemer. På trods heraf skønnede udvalget ikke - de samlede omstændigheder taget i betragtning, - at § 5, nr. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse af 17. oktober 1980 burde bringes i anvendelse med betalingsfritagelse som følge. Udvalget mente derimod - ud fra enalmindelig forsørgelsesmæssig bedømmelse og rimelighedsbetragtning at forældrene måtte bidrage til barnets forsørgelse ifølge gældende betalingsregler.

Udvalget oplyste, at betalingen var udregnet på grundlag af en socialindkomst på i alt 240.180 kr.

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse under hensyn til oplysningerne om B's handicap sammenholdt med størrelsen af forældrenes socialindkomst.

Sagen blev anket af B's forældre.

Ankestyrelsen modtog supplerende oplysninger om B, hvoraf fremgik, at B fortsat var udpræget behandlingstrængende.

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte regler.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der ved B's anbringelse og senere overflytning til familiepleje var tale om et udpræget behandlingssigte. Uanset forældrenes økonomiske forhold fandt Ankestyrelsen herefter, at betingelserne for at fritage forældrene for betaling for B's ophold i familiepleje, jf. bekendtgørelsens § 5, var opfyldt.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 20261-83

Et barn B, født i 1965, blev anbragt på børnehjem i juli 1974 i forbindelse med forældrenes samlivsophævelse. I februar 1975 blev han hjemgivet til moderen. Fra august 1975 til november 1976 var B anbragt i familiepleje. Han blev herefter anbragt på børnehjem, hvorfra han blev udskrevet til familiepleje i august 1979. Plejeforholdet ophørte i december 1979, hvorefter B blev anbragt på et skolehjem. Han havde ophold på skolehjemmet indtil dettes lukning pr. 1. juli 1983.

Om B's skolemæssige forhold fremgik det, at han i perioder havde haft alvorlige vanskeligheder, der tilsyneladende havde sammenhæng med planlagte eller iværksatte ændringer i hans forhold.

Amtets familieafdeling havde udtalt, at B havde haft en så omskiftelig opvækst, at han i perioder havde vist typiske tegn på at være en følelsesmæssigt skadet dreng. Ifølge afdelingen var der ingen tvivl om, at der var et behandlingsmæssigt sigte med anbringelsen på skolehjem.

Det blev i september 1975 pålagt moderen at betale for B's ophold uden for hjemmet med beløb svarende til en moders normalbidrag. Denne betaling blev ved ikrafttrædelsen af Socialministeriets bekendtgørelse af 17. oktober 1980 om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og i familiepleje ændret til 180 kr. månedlig. I slutningen af december 1982 meddelte det sociale udvalg, at moderens betaling fra 1. januar 1983 ville udgøre 692 kr. månedlig, beregnet efter ovennævnte bekendtgørelse på grundlag af en socialindkomst på 126.185 kr.

Den 6. januar 1983 indgav moderen ansøgning om fritagelse for betaling. B var da 17½ år gammel og gik i 10. klasse. Han havde planer om at komme på søfartsskole og at uddanne sig til kok.

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets forhøjelse af betalingen til 692 kr. månedlig. Nævnet fandt, at B's anbringelse ikke havde haft et så udpræget behandlingssigte, at der var grundlag for at fritage moderen for betaling.

Moderen anførte, at hun efter sine indtægts- og udgiftsforhold alene ville kunne klare at betale 200-300 kr. månedlig.

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke ved ansøgningen om fritagelse for betaling var tale om et sådant udpræget behandlingssigte, at betingelserne for at meddele hel eller delvis fritagelse for betaling for B's ophold på skolehjemmet var opfyldt.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.