En uddannelsessøgende søgte i april 1983 det sociale udvalg om hjælp til transportudgifter i forbindelse med udøvelse af samkvem med sit 6-årige barn. Ansøger havde siden samlivsophævelse i november 1981 haft samkvem med barnet hver anden weekend. På grund af moderens og barnets flytning pr. 1. april 1983 var ansøgers transportudgifter steget til 430 kr. pr. gang.
Om ansøgers økonomiske forhold var det oplyst, at han modtog uddannelsesstøtte i form af stipendier og lån. På ansøgningstidspunktet havde han opbrugt sit lån og oppebar herefter 2.000 kr. månedlig. Pågældende var samlevende, og hans andel af de faste udgifter udgjorde ca. 1.400 kr. månedlig.
Det sociale udvalg gav afslag på hjælp med henvisning til, at ansøger var uddannelsessøgende og som følge heraf kun berettiget til kontanthjælp efter bistandslovens § 37 i særlige tilfælde. Udvalget fandt ikke, at udøvelsen af samkvem var et særligt tilfælde efter § 1, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse af 30. marts 1983 om hjælp til uddannelsessøgende.
Amtsankenævnet fandt, at ansøger under hensyn til udgiftens karakter og grundlaget herfor var omfattet af mulighederne for ydelse af hjælp, og pålagde efter omstændighederne udvalget at yde hjælp til transportudgifter i forbindelse med udøvelse af samkvem med barnet.
------------------------------------------------------------------ |*) Se endvidere SM O-47-85, SM O-48-85, SM O-50-85 og SM O-51-85. |------------------------------------------------------------------ Socialudvalget anførte, at der ikke i bistandslovens § 37 er hjemmel til at yde hjælp til transport i forbindelse med udøvelse af samkvem,når der er tale om en uddannelsessøgende, idet § 1 i Socialministe riets ovennævnte bekendtgørelse sammenholdt med bistandslovens § 37 må anses for udtømmende. Udvalget anførte videre, at såfremt modtagere af ydelser i henhold til bistandslovens kontanthjælpsafsnit kunne modtage hjælp til dækning af transportudgifter i forbindelse med udøvelse af samkvem som rimelig fast udgift, ville dette indebære en favorisering af kontanthjælpsmodtagere i forhold til personer med normal arbejdsindtægt, hvilket fandtes i strid med Socialministeriets og Ankestyrelsens praksis.
Lovgrundlaget er bistandslovens § 37, stk. 1, og § 38, stk. 2. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 129 af 30. marts 1983 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter bistandslovens i særlige tilfælde.
