Ankestyrelsens principafgørelse O-47-85

1985

Resume:

En uddannelssøgende, der havde pådraget sig benbrud, kunne ikke få dækket kørselsudgiften mellem hjem og uddannelsessted som rimeligt begrundet enkeltudgift, da ansøgeren ikke havde udnyttet sine lånemuligheder ved optagelse af studielån.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 38, stk. 2 og § 40, stk. 1

En uddannelsessøgende, der havde pådraget sig venstresidigt benbrud, søgte i april 1983 om hjælp til transport mellem hjem og uddannelsesinstitution, hvor hun skulle deltage i undervisning 2 gange ugentlig. Ansøger kunne ikke benytte offentlige transportmidler, da hun havde gipsbandage på hele benet.

Om ansøgers økonomiske forhold fremgik det, at hun modtog stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte med 1.700 kr. månedlig. Hun havde ikke optaget studielån.

Social- og sundhedsforvaltningen afslog at yde hjælp under henvisning til, at ansøger ikke havde udnyttet sine lånemuligheder.

Amtsankenævnet tiltrådte forvaltningens afgørelse med henvisning til, at kørselsudgiften mellem hjem og uddannelsessted ikke var en rimelig begrundet enkeltudgift, idet nævnet herved bl.a. lagde vægt på, at ansøger ikke havde udnyttet sine lånemuligheder.

Ansøger anførte, at hun anså det for urimeligt, at et uforskyldt uheld med deraf følgende uarbejdsdygtighed skulle tvinge hende ud i en ellers uønsket lånesituation med uønsket gældsstiftelse til følge. Ansøger fandt, at optagelse af studielån netop ville forringe og i afgørende grad ville vanskeliggøre hendes økonomiske muligheder for fremtidig at klare sig selv.

------------------------------------------------------------------ |*) Se endvidere SM O-48-85, SM O-49-85, SM O-50-85 og SM O-51-85. |------------------------------------------------------------------ Efter bistandslovens § 40, stk. 1, kan der under de forhold, der er nævnt i § 37, særskilt eller i forbindelse med underholdshjælp, ydes hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt pågældendes egen afholdelse af disse udgifter i afgørende grad ville vanskeliggøre pågældendes og familiens økonomiske muligheder for fremtidig at klare sig selv.

Ifølge bistandslovens § 38, stk. 2, kan der ikke ydes hjælp til personer, som er under uddannelse. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke særlige tilfælde der kan ydes hjælp uanset bestemmelsen i 1. pkt. Sådanne regler er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 129 af 30. marts 1983.

Det fremgår af bemærkningerne til lov af 30. marts 1983 om ændring af bistandslovens § 38, at bestemmelsen i § 38 om udnyttelsen af arbejdsmuligheder som forudsætning for at oppebære hjælp knytter sig til § 37 og til § 40 eller andre bestemmelser i kontanthjælpsafsnittet.

Ydelse af hjælp efter bistandslovens § 40, stk. 1, er herefter ikke betinget af, at betingelserne for ydelse af kontanthjælp til uddannelsessøgende i bekendtgørelse af 30. marts 1983 er opfyldt.

Ankestyrelsen fandt, at en uddannelsessøgendes behov for kontanthjælp efter bistandsloven måtte vurderes ud fra den pågældendes muligheder for at opnå støtte gennem loven om Statens Uddannelsesstøtte i form af stipendier, statslån eller statsgaranti for studielån, uanset om eller i hvilket omfang disse muligheder var udnyttet i det enkelte tilfælde.

Dato for underskrift

16.09.1985

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 37 § 38 § 40

Journalnummer 

20175-83