Ankestyrelsens principafgørelse O-2-85

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 47, stk. 1 og § 47, stk. 2

En gift ansøger med 3 mindreårige børn søgte i slutningen af august 1982 det sociale udvalg i A kommune om hjælp til flytning samt en måneds husleje i forbindelse med, at familien fra 1. september 1982 havde lejet et hus i B kommune. Socialudvalget i A kommune gav afslag på flyttehjælp, da ansøgeren stadig havde en bolig i A, og da han ikke var sikret arbejde ved flytningen.

Amtsankenævnet pålagde i maj 1983 det sociale udvalg i A kommune at yde hjælp til flytningen, idet nævnet fandt, at flytningen indebar en boligmæssig forbedring. Ansøgeren fandtes endvidere at kunne afholde boligudgifterne af sin fremtidige arbejdsindtægt.

I begyndelsen af oktober 1983 anmodede det sociale udvalg i B kommune A kommune om refusionstilsagn for ansøgeren.

Den 31. oktober 1983 meddelte det sociale udvalg i A kommune refusionstilsagn i henhold til bistandslovens § 47, stk. 2, fra 1. oktober 1982. Den 25. november 1983 tilbagekaldte udvalget dette tilsagn, da det ikke fandtes rimeligt, om amtsankenævnets afgørelse skulle medføre, at socialudvalget i A kommune skulle betale for pågældende i op til 2 år i henhold til bistandslovens § 47, stk. 2.

Det sociale udvalg i B kommune indbragte denne afgørelse for amtsankenævnet, idet udvalget anførte, at A kommune ikke havde overholdt reglerne for at yde flyttehjælp efter bistandslovens § 47, stk. 2, da der ikke var anmodet om samtykke forud for flytningen. Det anførtes videre, at et tidligere afslag på flyttehjælp ikke kunne fritage den tidligere opholdskommune for at overholde bestemmelserne i lovens § 47, stk. 2.

Amtsankenævnet fandt, at socialudvalget i A kommune ikke længere var opholdskommune for ansøgeren. Nævnet henviste til, at bistandslovens § 47, stk. 2, ikke fandt anvendelse i tilfælde, hvor et amtsankenævn har pålagt det sociale udvalg at yde flyttehjælp.

Sagen blev anket af socialudvalget i B kommune. Efter bistandslovens § 47, stk. 1, kan der ydes en person, som ikke selv har midler dertil, hjælp til en flytning, som medfører forbedring af pågældendes eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold. Ifølge stk. 2, skal det sociale udvalg, såfremt flytning sker til en anden kommune, indhente samtykke fra det sociale udvalg i denne kommune, inden hjælpen ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt, betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som opholdskommune, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand efter denne lov, dog længst i 2 år efter flytningen.

Ankestyrelsen fandt, at der ved amtsankenævnets pålæg til det sociale udvalg i A kommune om at yde flyttehjælp, var skabt en umiddelbar ret for ansøgeren, og at der derfor ikke var grundlag for efterfølgende at kræve lovens § 47, stk. 2, overholdt med den virkning, at der skulle indhentes samtykke fra tilflytningskommunen, inden flyttehjælpen kunne udbetales.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.