En gift ansøger med et barn, som led af spastisk lammelse, søgte i februar 1983 det sociale udvalg om hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1, til betaling af behandlingsudgifter vedrørende barnet. De samlede behandlingsudgifter var anslået til ca. 19.000 kr.
I forbindelse med ansøgningen anmodede det sociale udvalg om oplysninger om ansøgerens økonomiske forhold. Ansøgeren henviste til sin revisor, der oplyste, at regnskab for 1982 ikke ville foreligge før den 28. marts 1983.
Den 21. februar 1983 besluttede det sociale udvalg at yde hjælp til de omhandlede behandlingsudgifter for et ½ år. Ansøgeren modtog skriftlig meddelelse herom den 2. marts 1983.
Den 5. maj og den 24. juni 1983 modtog socialforvaltningen økonomiskema fra ansøgeren, hvoraf fremgik, at ansøgerens og ægtefællens indtægter udgjorde 11.335 kr. månedlig og de faste udgifter var opgjort til 6.772 kr. månedlig. Parret havde en skattepligtig formue på 434.395 kr., hvoraf 54.652 kr. var likvid formue.
På grundlag af de modtagne oplysninger besluttede det sociale udvalg den 1. juli 1983 at annullere den tidligere bevilling af 2. marts 1983. Udvalget begrundede sin afgørelse med, at ansøgeren selv havde midler til at afholde behandlingsudgifterne.
Socialudvalget oplyste, at behandlingsudgiften for marts 1983 var betalt og ikke ville blive krævet tilbagebetalt. Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse af 1. juli 1983, idet ansøgeren på grund af sine formueforhold ikke fandtes at opfylde betingelserne for at modtage hjælp efter bistandslovens § 46, stk. 1.
Nævnet meddelte samtidig, at spørgsmålet om, hvorvidt der ved socialudvalgets bevilling af 2. marts 1983 var givet et forpligtende tilsagn om betaling af behandlingsudgifterne i et ½ år, henhørte under domstolene.
Statens konsulentvirksomhed for vanføre ankede på ansøgerens vegne og gjorde gældende, at socialudvalgets bevilling af 2. marts 1983 var givet uden forbehold, og at udvalget hverken mundtligt eller skriftligt havde tilkendegivet, at bevillingen eventuelt kunne trækkes tilbage på et senere tidspunkt. Det anførtes videre, at socialudvalget var bekendt med, at ansøgningen afhang af de økonomiske forhold, men at udvalget til trods herfor besluttede at yde hjælp, inden de økonomiske oplysninger forelå. Endelig var det anført, at ansøgerens revisor den 18. februar 1983 havde gjort socialudvalget opmærksom på, at endelig økonomisk oversigt først ville foreligge i juli måned 1983, men at revisoren allerede i marts måned 1983 fremsendte skatteregnskab og den 2. maj 1983 et økonomiskema til socialudvalget.
Efter bistandslovens § 46, stk. 1, kan der ydes hjælp til udgifter til bl.a. sygebehandling, der ikke dækkes efter lovgivningen omoffentlig sygesikring eller social ulykkesforsikring, såfremt på gældende ikke selv har midler til at afholde udgiften.
