En gift kvinde havde modtaget kontanthjælp efter bistandsloven fra september 1982. I perioden februar 1983 - januar 1984 havde socialudvalget ydet hjælp til terminsudgifter, ialt 5.677 kr., med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2.
I januar 1984 fik ansøgers mand med virkning fra 14. september 1982 tilkendt rente i henhold til lov om erstatning til besættelsestidensofre med ialt 142.659 kr. På baggrund heraf anmodede det sociale ud valg Sikringsstyrelsen om refusion af et beløb på 20.469 kr., der var udbetalt som kontanthjælp til hustruen i perioden 14. september 1982 - 31. januar 1984.
Efter mandens klage til ankenævnet ophævede nævnet i oktober 1984 udvalgets beslutning om at kræve tilbagebetaling hos manden af den kontanthjælp, der var ydet til hustruen. Nævnet lagde vægt på, at den tilkendte rente var en personlig erstatning, og at den udbetalte kontanthjælp var ydet til hustruen.
Efter nævnets afgørelse tilbageholdt socialudvalget i erstatningenden del af kontanthjælpen, der var ydet i perioden februar 1983 januar 1984 som hjælp til terminsudgifter med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2. Socialudvalget henviste til, at manden var gjort bekendt med tilbagebetalingspligten, og at han sammen med hustruen havde underskrevet tilbagebetalingserklæring. Manden havde endvidere modtaget meddelelse om de foretagne tinglysninger. Ankenævnet fandt, at det sociale udvalg med rette havde truffet beslutning om tilbagebetaling af den ydede terminshjælp, jf. bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2. Nævnet fandt dog, at betingelserne efter den ovennævnte bestemmelse for at kræve tilbagebetaling af ydet hjælp ikke havde været opfyldt i forhold til manden, idet terminshjælpen var ydet til hustruen. Der påhvilede herefter ikke manden pligt til at tilbagebetale den omhandlede hjælp.
Sagen blev anket af det sociale udvalg.
Lovgrundlaget er bistandslovens §§ 25, stk. 1, nr. 2, og 26, stk. 1, nr. 4.
