Ankestyrelsens principafgørelse O-10-85

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 15468-82

En 19-årig enlig kvinde søgte hjælp under ca. 14 dages produktionsstop i august 1982 på den fiskeindustrivirksomhed, hvor hun arbejdede. Hun var medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke dagpengeberettiget.

Ansøgeren havde i efteråret 1981 fulgt et fiskekursus på specialarbejderskolen og havde derefter arbejdet i fiskeindustrien indtil 21. maj 1982 og igen fra 19. juli 1982. Hun havde i december 1981 modtaget hjælp efter bistandslovens § 37 på grund af 14 dages produktionsstop, men havde ved et produktionsstop i april 1982 fået afslag under henvisning til den hidtidige gennemsnitlige indtægt.

Det sociale udvalg afslog den 1. september 1982 at yde hjælp under produktionsstoppet i august 1982. Afslaget blev givet på baggrund af en principiel beslutning i udvalget, hvorefter enlige uden forsørgerbyrder ikke kunne modtage hjælp efter bistandslovens § 37 under produktionsstop i fiskeindustrien.

Amtsankenævnet ophævede det sociale udvalgs afslag på økonomisk hjælp, da ansøgeren på grund af svigtende arbejdsmuligheder principielt fandtes at være omfattet af § 37. Nævnet pålagde udvalget at foretage en beregning af hjælp efter retningslinierne i § 37, stk. 2, begrænset af det hidtidige og fremtidige indtægtsniveau, og således at hjælpen ikke måtte overstige nettodagpengebeløbet efter højeste sats.

Det sociale udvalg anførte overfor Ankestyrelsen, at det ikke var nogen uforudset situation, at beskæftigelsen i fiskeindustrien var sæsonpræget, og at det var perioder uden arbejde. Ifølge bistandslovens § 37, stk. 1, 1. pkt., ydes der, når en person på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samlivet med ægtefællen, aftjening af værnepligt eller andre ændringer i sine forhold i en begrænset tid er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, og udgifterne hertil ikke dækkes gennem dagpenge eller pensionsydelser, af det offentlige en sådan hjælp, at det modvirkes, at pågældendes og familiens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes.

Ankestyrelsen fandt, at det produktionsstop på ca. 14 dage, som den virksomhed, hvor ansøgeren var ansat i august 1982, var udsat for, taget for sig selv, måtte betragtes som en svigtende arbejdsmulighed for ansøgeren, (jf. § 37, stk. 1).

Ankestyrelsen fandt imidlertid også, at et produktionsstop af denne art ikke kunne betragtes isoleret, men at det måtte tages i betragtning, om ansøgeren kunne siges at være afskåret fra at skaffe det fornødne til sit underhold.

I vurderingen heraf måtte indgå tidligere stop i ansøgerens beskæftigelse samt ansøgerens mulighed for på baggrund af tidligere beskæftigelse at skaffe det fornødne til sit underhold og til afholdelse af rimelige faste udgifter. I denne vurdering af, om betingelserne for tildeling af hjælp var opfyldt, måtte således også indgå en vurdering af, om den foreliggende svigtende arbejdsmulighed ville medføre, at ansøgerens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringedes. Det måtte ligeledes tages i betragtning, at beskæftigelse ved virksomhed af denne art ikke medførte mulighed for at anse lønnen for en periode som indtægt, der kun skulle dække ansøgerens udgifter i den pågældende periode.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse, idet man ikke var enig med nævnet i, at der altid er ret til kontanthjælp ved produktionsstop.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 15568-82

Sagen, der var fra samme kommune som sag nr. 1 og var afgjort i amtsankenævnet samtidig med denne, vedrørte en 34-årig enlig mand, der søgte hjælp i september 1982 på grund af for lidt arbejde i fiskeindustrien. Han var medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke dagpengeberettiget.

Ansøgeren havde arbejdet i fiskeindustrien fra januar 1982 efter 3 års arbejdsløshed. Han havde i maj 1982 2 gange fået afslag på hjælp under produktionsstop under henvisning til indtægtens størrelse, men havde modtaget hjælp i august 1982 under virksomhedens ferielukning.

Ansøgning om hjælp under produktionsstop i september 1982 blev afslået som følge af det sociale udvalgs principielle beslutning, hvorefter enlige uden forsørgerbyrder ikke kunne modtage hjælp efter bistandslovens § 37 under produktionsstop i fiskeindustrien.

Amtsankenævnet traf samme afgørelse som anført under sag nr. 1.

Lovgrundlag: Bistandslovens § 37, stk. 1, 1 pkt. Bestemmelsen er gengivet under sag nr. 1.

Ankestyrelsen ændrede amtsankenævnets afgørelse og henviste til samme forhold som i sag nr. 1.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 20068-83

En 32-årig samlevende kvinde med 1 barn havde siden 1978 arbejdet som lærer under fritidslovgivningen. Hun havde i perioder modtaget arbejdsløshedsdagpenge, men havde på grund af særlige regler for udbetaling af dagpenge til lærere ved fritidsundervisningen ikke været dagpengeberettiget i undervisningsfrie perioder.

Ansøgeren havde i sommeren 1981 af socialforvaltningen fået afslag på hjælp efter bistandsloven i forbindelse med ferie, men havde modtaget hjælp i sommeren 1982, da hun havde fremvist en fyrreseddel fra ansættelsesstedet.

I sommeren 1983 søgte hun påny hjælp, idet hun var blevet afskediget med virkning fra den 1. juni 1983.

Socialforvaltningen afslog at yde løbende økonomisk hjælp. Forvaltningen anførte, at hun havde været udsat for en social begivenhed, som imidlertid ikke havde medført nogen ændring i hendes forhold, idet hun på forhånd vidste, at hun ikke ville have nogen indtægt, før hun den 1. oktober 1983 ville modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Amtsankenævnet fandt, at ansøgeren ikke havde været udsat for en sådan ændring i sine forhold, som kunne udløse hjælp efter bistandslovens § 37. Nævnet lagde herved vægt på, at hun havde haft et fast arbejdsmønster, som indebar, at hun i sommerperioden ikke var i arbejde og ej heller kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Nævnet bemærkede, at hun for denne periode modtog feriepenge, som dog var inkluderet i den løbende lønudbetaling.

Ansøgeren anførte, at det primære i sagen var overlevelse for hende og barnet, at hun havde fået hjælp i en fuldstændig identisk situation i 1982, og at hun ikke havde kunnet spare op af sin månedlige nettoindtægt på 7.000 kr.

Lovgrundlag: Bistandslovens § 37, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen er gengivet under sag nr. 1.

Ankestyrelsen stadfæstede amtsankenævnets afgørelse. Ankestyrelsen fandt, at ansøgerens arbejdsløshed fra 1. juni 1983 i skolens ferieperiode taget for sig selv, måtte betragtes som en svigtende arbejdsmulighed, jf. § 37, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt imidlertid også, at et arbejdsophør af denne art ikke kunne betragtes isoleret, men at de forhold, der er nævnt i afgørelsen i sag nr. 1, måtte tages i betragtning ved vurderingen af, om betingelserne for tildeling af hjælp var opfyldt.

Ankestyrelsen udtalte, at der efter omstændighederne kunne ydes hjælp med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, såfremt ansøgeren på grund af arbejdsophøret i en periode var uden midler.

Ankestyrelsen fandt, at det i den forbindelse måtte tillægges betydning, at ansøgeren ved udbetalingen af hjælp i sommeren 1982 kunne siges at have fået en forventning om at få hjælp i den tilsvarende situation i sommeren 1983, og Ankestyrelsen fandt derfor, at der burde have været ydet ansøgeren overlevelseshjælp med tilbagebetaling efter § 26, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen bemærkede, at socialforvaltningen ved bedømmelsen af ansøgerens berettigelse til hjælp i sommeren 1983 ikke var bundet af sin tidligere afgørelse vedrørende hjælp i sommeren 1982, uanset om ansøgeren ved den tidligere afgørelse måtte have fået en forventning om også fremtidig at ville kunne få hjælp.