En landmand, der gennem nogle år havde lidt af kronisk nyrebetændelse, søgte invalidepension og bistandstillæg i marts 1983. Ansøgeren havde været i hjemmedialysebehandling fra juli 1979 indtil nyretransplantation den 30. juni 1983. Efter transplantationen opnåede ansøgeren normal nyrefunktion, og han blev i lægeerklæring fra marts 1984 betegnet som rask. Efter transplantationen opstod der imidlertid ledsymptomer i ansøgerens knæ- og ankelled. Der var tale om en ledlidelse, som undertiden udvikles hos personer, der har fået foretget transplantation.
Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ansøgeren berettiget til laveste invalidepension fra 1. april 1983, men gav afslag på bistandstillæg, idet ansøgeren ikke fandtes varigt at have haft behov for stadig bistand fra andre til varetagelse af personlige fornødenheder.
Sagen blev anket af ansøgeren, der anførte, at han måtte være berettiget til bistandstillæg fra ansøgningstidspunktet og indtil transplantationen.
Ifølge § 3, stk. 3, i lov om invalidepension m.v., der var gældende indtil 1. januar 1984, er personer, hvis erhvervsevne er nedsat i mindre grad end angivet i stk. 2, men dog med omkring 2/3, berettiget til invalidepension bestående af grundbeløb og invaliditetsbeløb.
I lovens § 10, 1. pkt., bestemmes, at bevirker invaliditeten, at den pågældende stadig må have personlig bistand af andre, ydes til pensionisten et bistandstillæg.
Efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., der var gældende fra 1. januar 1984 til 1. oktober 1984, kan invalidepension bestående af grundbeløb og invaliditetsbeløb tilkendes personer under 60 år, hvis erhvervsevnen er nedsat i mindre omfang end angivet i stk. 1, men dog med omkring 2/3.
Efter lovens § 3, stk. 3, nr. 1, kan førtidspension bestående af grundbeløb tilkendes personer, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold.