Ankestyrelsens principafgørelse O-22-85

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 11004-83

En ansøger søgte kontanthjælp efter bistandsloven under forlænget barselorlov i tiden 22. august 1982 - 15. november 1982. Ansøgeren havde fået forlænget sin orlov for at kunne amme sit barn, B, født den 16. maj 1982. Ansøgeren havde et 3½ år ældre barn, der havde en allergisk lidelse.

Ansøgerens læge havde anbefalet, at barselorloven blev forlænget. Lægen anførte, at det er kendt, at allergifrekvensen er betydelig nedsat hos børn, der har fået modermælk i de første 6 måneder. Lægen henviste til, at der hos det andet barn var påvist overfølsomhed over for husstøvmide og fjer, og der var endvidere mistanke om en udtalt pollenallergi.

Det sociale udvalg gav afslag på hjælp med henvisning til, at B ikke havde nogen lidelse, der berettigede til hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, og at bestemmelsen ikke åbnede mulighed for at yde hjælp til risikobørn.

Overfor amtsankenævnet henviste ansøgeren til en række ekspertudtalelser, hvorefter der skulle være store chancer for at undgå eller nedsætte allergien hos risikobørn ved, at de fik modermælk det første halve år eller mere. Ansøgeren fandt det derfor nødvendigt med en forlænget barselorlov.

Amtsankenævnet henviste til bistandslovens § 48, stk. 1, og tiltrådte socialudvalgets afgørelse med udvalgets begrundelse. Nævnet bemærkede, at der ikke i øvrigt i henhold til bistandsloven er hjemmel til at yde økonomisk hjælp i tilfælde som det foreliggende.

Ansøgeren anførte bl.a., at det er i bistandslovens ånd, at der ydes hjælp til forebyggende foranstaltninger, og at andre kommuner havde ydet hjælp i lignende tilfælde. På baggrund af, at Ankestyrelsen i en tidligere afgørelse havde udtalt, at styrelsen var opmærksom på, at spørgsmålet om forlænget ammeorlov til mødre med allergitruede børn var under behandling i et udvalg under Sundhedsstyrelsen, havde ansøgeren henvist til det nu afsluttede udvalgsarbejde og anmodet om, at Ankestyrelsen lod resultatet af dette udvalgsarbejde indgå i vurderingen af sagen. Lovgrundlag: Bistandslovens § 48, stk. 1, havde på ansøgningstidspunktet følgende affattelse:

Personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap, kan få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet.

Ankestyrelsen tiltrådte med udvalgets og nævnets begrundelse, at der ikke kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1.

Efter det oplyste, herunder også det i anken omtalte udvalgsarbejde, fandt Ankestyrelsen, at der ej heller efter andre bestemmelser i bistandsloven var grundlag for at imødekomme ansøgningen.

Det bemærkedes, at der ikke efter Ankestyrelsens tidligere afgørelser udsendt som SM O-19-82 var sket ændringer af bistandslovens eller dagpengelovens regler på området.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20944-84

En ansøger havde søgt det sociale udvalg om økonomisk hjælp i forbindelse med forlænget barselorlov. På grund af familiær disposition for astma/allergi havde ansøgerens læge tilrådet fortsat amning af barnet, indtil dette var 6 måneder for derigennem at forebygge astma/allergi hos barnet.

Det sociale udvalg gav afslag på ansøgningen om hjælp under forlænget barselorlov. Overfor amtsankenævnet begrundede udvalget afgørelsen med, at der ikke i bistandsloven er hjemmel til dækning af udgifter herved.

Amtsankenævnet henviste til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1, og § 46, stk. 2. Nævnet fandt herefter, at ansøgeren var berettiget til økonomisk hjælp i forbindelse med forlænget barselorlov, indtil barnet var 6 måneder, for at give ansøgeren mulighed for at amme sit astma/allergitruede barn. Amtsankenævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger og en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 1983, hvori det fastslås, at modermælkernæring hindrer eller nedsætter risikoen for udvikling af allergi hos spædbørn.

Nævnet hjemviste sagen til socialudvalget til vurdering af omfanget af den hjælp, der herefter kunne ydes.

Sagen blev anket af det sociale udvalg, der anførte, at nævnets afgørelse afveg fra hidtidig praksis på området. Udvalget henviste til SM O-19-82.

I bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 1, bestemmes, at der når hjælpeforanstaltninger er påkrævet af hensyn til barnets tarv, jf. § 32, stk. 4, af det sociale udvalg, så vidt muligt i forståelse med barnet og hjemmet, kan meddeles henstilling eller pålæg med hensyn til barnets pleje eller behandling, opdragelse, uddannelse eller arbejde.

Ifølge lovens § 46, stk. 2, kan der ydes hjælp til afholdelse af udgifter, der står i direkte sammenhæng med henstillinger eller pålæg, der meddeles af offentlige myndigheder med hensyn til et barns pleje eller behandling, opdragelse, uddannelse eller arbejde, når forsørgeren ikke selv har midler dertil.

Efter det oplyste, herunder den af Sundhedsstyrelsen udsendte rapport, fandt Ankestyrelsen, at der ikke havde været grundlag for nævnets henstilling til ansøgeren om at forlænge sin barselorlov til barnet var 6 måneder eller for at pålægge socialudvalget at yde hjælp i forbindelse hermed.

Det bemærkedes herved, at der ikke efter udsendelsen af SM O-19-82 var sket ændringer af bistandslovens eller dagpengelovens regler på området.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.