Ankestyrelsens principafgørelse U-1-85

1985

Resume:

En aluminiumssvejsers død som følge af lungekræft fandtes ikke at kunne henføres under arbejdsskadeforsikringsloven.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på en udtalelse fra Cancerregistret, hvorefter der ikke var grundlag for at antage, at udsættelse for aluminiumsdampe var forbundet med en forøget risiko for lungekræft, men aluminiumspartikler kunne i fremstillingsproceduren være bærere af kræftfremkaldende stoffer. Hvorvidt dette også var tilfældet ved svejsning var ubekendt.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 10, stk. 2 og § 13

N havde i ca. 15 år været beskæftiget med aluminiumssvejsning. Han ophørte i 1976 som 65-årig. I 1980 blev han opereret for lungekræft, og der blev fjernet lymfeknuder indeholdende aluminium.

Tilfældet blev i december 1980 anmeldt til Sikringsstyrelsen som mulig erhvervssygdom, men der blev ikke truffet afgørelse inden N afgik ved døden i september 1981 i en alder af 70 år.

Dødsårsagen var angivet som svigtende vejrtrækning på grund af lungekræft med metestaser i lever og lymfeknuder. Der blev ikke foretaget obduktion.

Sikringsstyrelsen meddelte, at den lidelse, der havde bevirket dødsfaldet, efter det oplyste ikke kunne anses for at være en følge af den anmeldte mulige erhvervssygdom. Dødsfaldet gav derfor ikke ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven, jf. § 10, stk. 2, og Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 388 af 29. august 1980.

Sagen blev anket af N's søn, der i anken henviste til, at der beviseligt var fundet aluminium i lungevævet.

Sikringsstyrelsen henviste til de lægelige akter og bemærkede, at der ikke efter det deri oplyste havde været grund til at antage, at N havde været syg af sine aluminiumsaflejringer. Nogen forbindelse mellem aluminiumsudsættelse og lungecancer var ifølge Sikringsstyrelsen ikke påvist.

Der forelå ingen oplysninger om tobaksrygning.

Ankestyrelsen indhentede til brug for sagen en udtalelse fra Cancerregistret. Heraf fremgår, at tilgængelig viden om sammenhæng mellem aluminiumsudsættelse og lungekræft hidrører fra undersøgelser af personer i aluminiumsfremstilling. Der foreligger ikke holdepunkt for at aluminium selv skulle medføre en forøget lungecancerrisiko. Hvor en sådan risiko er observeret er den henført til polyaromatiske hydrokarboner (PAH) bundet til aluminiumspartikler. PAH er kræftfremkaldende. Afdøde har været erhvervsmæssigt beskæftiget med aluminiumssvejsning. Der er ikke grundlag for at antage, at udsættelse for aluminiumsdampe er forbundet med et forøget risiko for lungekræft hos mennesker, men aluminiumspartikler kan i fremstillingsproceduren være bærere af kræftfremkaldende stoffer. Hvorvidt dette også er tilfældet ved svejsning er ubekendt.

Efter lovens § 10, stk. 2, har en person, der har pådraget sig en erhvervssygdom, krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at pågældendes sygdom skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Efter lovens § 13 anses et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

I § 1 i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 670 af 17. december 1982 er i afsnit C optaget sygdomme fremkaldt ved indåndning af stoffer, der ikke er nævnt andre steder i bekendtgørelsen. I litra 3 nævnes: Bronko-pulmonale lidelser forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser.

Ankestyrelsen fandt efter de foreliggende oplysninger, at det måtte anses for overvejende sandsynligt, at den lungecancer, der forårsagede N's død, skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor, at dødsfaldet ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring.

Dato for underskrift

17.01.1985

Offentliggørelsesdato

01.02.2014

Denne principafgørelse er kasseret den 2. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 13 § 10 § 1

Journalnummer

14930-82