Et socialudvalg havde af et ankenævn fået pålæg om at yde hjælp efter bistandslovens § 59 til boligindretning til en familie med et handicappet barn, født i 1977. Boligændringen skulle omfatte en udvidelse af det eksisterende boligareal med et værelse af en rimelig størrelse til det handicappede barn, et badeværelse, som skulle indrettes under hensyntagen til barnets særlige behov, samt indretning af nødvendige opbevaringsmuligheder for de hjælpemidler, som barnet i øvrigt var afhængig af. Nævnet havde samtidig fundet, at den ovennævnte boligændring ville medføre en forøgelse af boligens værdi, hvorfor betingelserne for at yde hjælpen som rente- og afdragsfri lån forfaldne til udbetaling ved ejerskifte ville være opfyldt. Lånet måtte sikres ved tinglysning af pant i ansøgerens ejendom.
Den 12. marts 1985 besluttede det sociale udvalg at foretage tinglysning af lånet i ansøgerens ejendom efter den samlede gæld i ejendommen på ca. 650.000 kr. Tinglysning af sikkerhed i ejendommen fandtes dog at skulle omfatte de faktiske udgifter til byggeriet. Det sociale udvalg henviste til lov om omsorg for invalide- og folkepensionister § 1, stk. 1, nr. 3, der var gældende indtil den 1. april 1976, og til det vejledende cirkulære, hvor af det fremgik, at udgift på over 3.000 kr. kunne ydes som rente- og afdragsfrit lån, men med en afskrivningstid på 5 år. Eventuel fraflytning inden medførte forfald af restgælden til betaling. Endvidere henviste udvalget til revalideringslovens § 3, hvorefter der var mulighed for at yde tilsvarende boligmæssig ændring til ikke-pensionister. I cirkulæret af 22. maj 1967, pkt. 20, anførtes, at hjælp kunne ydes indtil en udgift på 2.300 kr. For så vidt udgifterne ved foranstaltningen ikke oversteg 500 kr., blev hjælpen ydet som et rente- og afdragsfrit lån, der blev nedskrevet med 1/5 om året i 5 år. Det sociale udvalg har endvidere bemærket, at disse bestemmelser er blevet overført til bistandslovens § 59. Endelig har udvalget oplyst, at der i bemærkningerne til loven ikke er nævnt noget om en ændring af de hidtidige regler med hensyn til, at det er hjælpen, der ydes som lån. Det sociale udvalg var således af den opfattelse, at den nugældende cirkulæretekst må fortolkes således, at det fortsat er hjælpen, der ydes som lån, og ikke værdiforøgelsen.
Ankenævnet fandt i overensstemmelse med det af socialudvalget anførte, at hjælpen til boligindretning kunne ydes dels som forskud, dels som lån, der forfaldt ved ejerskifte. Nævnet anførte endvidere, at der i forbindelse med bevillingen af lånet til sikring af dette skulle foretages en tinglysning i ejendommen af et beløb, der svarede til de forventede faktiske udgifter ved boligindretningen. Når denne var gennemført, og der var foretaget offentlig vurdering, eventuelt vurdering ved realkreditinstitut, påhvilede det det sociale udvalg at foretage en nedskrivning af den tinglyste hæftelse til et beløb, det sociale udvalg at foretage en nedskrivning af ejendommens værdi, som var en følge af boligindretningen.
Sagen blev anket af det sociale udvalg, der anførte, at det måtte være den faktiske udgift til boligændringen, der skulle tinglyses.
Lovgrundlag: Lov om social bistand, § 59. Socialministeriets cirkulære nr. 210 af 4. november 1975 om ydelse af hjælpemidler, hjælp til boligindretning og omsorgsarbejde m.v. efter bistandsloven, som ændret ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 470 af 22. oktober 1980, pkt. 50 og pkt. 51.