En ung ansøger, der var født blind, havde efter afslutningen af 10. skoleår søgt om optagelse i en institution for blinde og svagtsynede med henblik på gennemførelse af et 11. skoleår. Da opholdet ikke kunne bevilges efter reglerne i folkeskolelovens § 19, stk. 2, om vidtgående speciealundervisning, anmodede ansøgeren det sociale udvalg og social- og sundhedsudvalget i amtskommunen om, at udgifterne til opholdet afholdtes efter bistandslovens § 91. Institutionen havde i denne forbindelse oplyst, at der med det 11. skoleår primært blev lagt vægt på en erhvervsafklaring.
Socialcentret i amtskommunen modtog en skoleudtalelse vedrørende ansøgerens skoleforløb i 10. klasse, hvor pågældende havde haft ophold på en idrætsefterskole. Ifølge udtalelsen var ansøgerens generelle kunnen meget ringe, og det ansås for urealistisk, at hun på dette tidspunkt kunne gennemføre enten et gymnasie- eller HF- forløb.
Socialcentrets visitationsudvalg fandt, at det ansøgte 11. skoleår ikke kunne anses at være et revalideringsinstitutionstilbud i medfør af bistandslovens § 91, men derimod et efterskoletilbud i medfør af bistandslovens § 42. Socialcentret bemærkede videre, at indstillingen havde været drøftet med socialforvaltningen i ansøgerens kommune, og at forvaltningen var enig i, at udgiften til det indstillede 11. skoleår på blindeinstitutionen burde afholdes efter bistandslovens § 42.
Social- og sundhedsudvalget i amtskommunen fastholdt socialcentrets afgørelse. Udvalget henviste til, at formålet med optagelsen hovedsageligt var social modning, og at der var mulighed for, at foranstaltningen kunne financieres efter bistandslovens § 42.
Det sociale udvalg anførte bl.a., at den i amtskommunens afgørelse omtalte enighed om at anvende bistandslovens § 42 alene var udtalt som en konsekvens af, at amtskommunen forventedes at afslå anvendelse af såvel folkeskolelovens § 19, stk. 2, som bistandslovens § 91.