Ankestyrelsens principafgørelse O-74-86

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48, stk. 1

En familie med et handicappet barn søgte om hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, til betaling af praktisk hjælp til barnet under familiens ferierejse i udlandet. Barnet led af fremadskridende muskelsvind, og begge forældre havde tiltagende vanskeligt ved at løfte barnet uden brug af de hjælpemidler, som fandtes i hjemmet. Barnet fritidspasser var villig til at rejse med familien på ferie og passe barnet.

Det sociale udvalg gav afslag på hjælp. Udvalget fandt, at en ferierejse med deltagelse af barnet ikke kunne vurderes som en merudgift i relation til bistandslovens § 48, stk. 1.

Over for ankenævnet oplyste forældrene, at barnets sygdom efterhånden havde gjort ham ude af stand til at være selvhjulpen ved de mindste gøremål, og at det derfor var påkrævet, at der til stadighed, og ikke mindst under ophold på steder uden praktiske hjælpemidler, var en voksen person i hans nærhed.

Såfremt denne pligt var pålagt forældrene i døgnets 24 timer, ville noget af ferieoplevelsen fortrænges for familien, ligesom den fysiske byrde, der var forbundet med at hjælpe barnet, ville være ganske belastende for en enkelt person.

I praksis skulle hjælperen under et ferieophold i udlandet beskæftiges med periodevis almindelig pasning, overvågning, morgentoilette, påklædning, badning, spisning, toiletbesøg, løftning, daglige fysiske øvelser m.m., og i øvrigt på lige fod med forældrene deltage i de praktiske gøremål, der var forbundet med et ophold uden for hjemmet.

Ankenævnet fandt, at der kunne ydes hjælp i henhold til bistandslovens § 48, stk. 1, til betaling af praktisk hjælp til barnet under familiens ferierejse i udlandet, idet hjælpen kunne betragtes som værende en merudgift i relation til bistandslovens § 48, da det drejede sig om en udgift, som forældre til raske børn ikke havde. Nævnet fandt endvidere, at der efter oplysningerne om barnets handicap var tale om en nødvendig merudgift. Familien fandtes således berettiget til at få dækket udgiften til medhjælpens rejse samt løn under ferien.

Det sociale udvalg anførte bl.a., at det fandtes principielt forkert at yde hjælp efter bistandsloven til en medhjælper, så forældrene kunne have deres handicappede barn med på fælles familieferie. Udvalget lagde vægt på, at en feriesituation altid ville være anderledes end en hjemmesituation, hvad enten det drejede sig om raske eller handicappede børn.

Lovgrundlag: Lov om social bistand, § 48, stk. 1.

Ankestyrelsen tiltræder ankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse.