Ankestyrelsens principafgørelse O-35-86

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37

En hjemmeboende ansøger, der havde taget studentereksamen i sommeren 1984, og som ikke hidtil havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet, fik fra 15. august 1984 bevilget kontanthjælp efter bistandslovens § 37 med taksten for hjemmeboende unge, 1.200 kr. månedlig. Fra 20. august 1984 tog ansøgeren ophold på en højskole, og det socialeudvalg bevilgede hjælp under opholdet i perioden 20. august 1984 16. december 1984 med taksten for hjemmeboende unge, 1.200 kr. månedlig.

Overfor ankenævnet anførte ansøgeren, at hun under højskoleopholdet måtte skulle betragtes som udeboende, således at hun måtte kunne få udbetalt hjælp svarende til ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte til udeboende.

Ankenævnet fandt, at da ansøgeren ikke var omfattet af bistandslovens § 42 og ikke hidtil havde haft indtægter, kunne det sociale udvalgs fastsættelse af niveauet for hjælp under deltagelse i et højskoleophold godkendes, idet ansøgeren fandtes at være omfattet af den personkreds, der er nævnt i bistandslovens § 37, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Nævnet lagde vægt på, at det sociale udvalg ved godkendelsen af at ansøgeren tog på højskole i en periode, hvorunder hun modtog hjælp efter bistandslovens § 37, havde fastholdt, at kontanthjælpen skulle ydes med samme beløb som hidtil. Den omstændighed, at socialudvalget havde godkendt højskoleopholdet, udløste ikke automatisk en forhøjelse af kontanthjælpen svarende til taksten for udeboende.

Ansøgeren anførte bl.a., at det fandtes principielt forkert, at et socialudvalg dels kunne give tilladelse til, at en ung tog på højskole - og derfor pr. definition var udeboende i perioden - og dels ved udbetaling af kontanthjælp behandlede vedkommende som hjemmeboende.

Lovgrundlag: Bistandslovens § 37. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 129 af 30. marts 1983 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter bistandsloven i særlige tilfælde, § 2.

Ankestyrelsen finder, at ansøgerens deltagelse i højskoleophold ikke kan betragtes som en permanent ændring af hendes boligforhold, hvorfor hun ikke under opholdet kan betragtes som værende flyttet hjemmefra.

Under henvisning hertil samt til ankenævnets begrundelse for afgørelsen tiltræder Ankestyrelsen nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen finder imidlertid, at der i hjælpen burde være foretaget fradrag for stats- og kommunestøtte efter de principper, der er kommet til udtryk i SM O-56-84.

Ankestyrelsens afgørelse giver ikke grundlag for at kræve det for meget udbetalte beløb tilbagebetalt.