Ansøgeren havde modtaget støtte til en bil, der var indregistreret den 17. oktober 1979.
Da ansøgeren i efteråret 1984 til socialforvaltningen oplyste, at der forestod store reparationsudgifter (20.000 kr), anbefalede forvaltningen ham at indhente en erklæring fra Statens Bilinspektion til bedømmelse af, om der kunne ydes støtte til udskiftning inden den 6-årige støtteperiodes udløb.
I stedet solgte ansøgeren bilen for en indbytningspris af 40.000 kr., da han i oktober 1984 købte en brugt bil for 74.000 kr. Han indfriede samtidig en restgæld på 8.900 kr., og nettoprovenuet ved salget af bilen var således 31.100 kr.
Umiddelbart herefter søgte ansøgeren udvidet støtte til køb af en ny bil efter § 6, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse af 19. december 1983.
Med virkning fra den 17. oktober 1985 bevilgede revaliderings- og pensionsnævnet et lån til køb af en bil til ca. 150.000 kr., vægtafgiftsfritagelse samt tilskud til særlig indretning af bilen. Endvidere bevilgede nævnet vægtafgiftsfritagelse vedrørende den bil, ansøgeren selv havde købt i oktober 1984.
Under henvisning til, at der var ydet "delvis støtte" til den bil, ansøgeren havde købt i oktober 1984, besluttede nævnet, at halvdelen af provenuet ved salg af denne bil skulle fradrages i den del af lånets afdragsfrie del, der svarede til forskellen mellem bilens pris og den almindelige låneramme.
Ansøgeren ankede nævnets afgørelse om fradrag af provenuet. Han anførte, dels at den i oktober 1984 købte bil ikke ville indbringe noget provenu, dels at der ikke var ydet støtte til køb af den, og at han på ansøgningstidspunktet ikke var ejer af den bil, hvortil der oprindeligt var ydet støtte.