Ankestyrelsens principafgørelse O-45-86

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 73

Note:

*) Note: Beløbet svarer til differencen mellem det udgiftsførte og det indtægtsførte nedskrivningsbeløb.

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 20024-85

En landmandsfamilie fik i september 1982 bevilget 4/5 friplads i daginstitution for perioden 1. november 1982 - 28. februar 1983. Bevillingen var givet på grundlag af ægtefællernes forskuds registrering for 1982 på ialt 49.998 kr.

Ifølge årsopgørelsen for 1982 udgjorde ægteparrets samlede skattepligtige indtægt 34.858 kr. I denne indtægt var foretaget et såkaldt besætningsnedskrivningsfradrag på 125.400 kr., som det sociale udvalg ikke kunne godkende. Udvalget fandt derfor, at fripladsbevillingen skulle vurderes på grundlag af en indtægt på 160.258 kr. Udvalget omberegnede herefter daginstitutionsbetalingen og krævede efterbetaling for perioden 1. november 1982 - 28. februar 1983 med ialt 4.024 kr.

Over for ankenævnet gjorde familiens regnskabskonsulent gældende, at der ikke efter konsulentens opfattelse var tale om skattetekniske fradrag, som nedbragte den aktuelle indtægt. Det sociale udvlag anførte, at den enkelte landmand efter de gældende regler om skattemæssig behandling af husdyrbesætninger har mulighed for at nedskrive sin besætning med maximalt 33 1/3%. Året efter skal pågældende starte med at indtægtsføre det forrige års nedskrevne beløb. Landmanden har således mulighed for at anvende denne regel som et middel til at regulere indtægten år for år, således at skat og sociale ydelser beregnes på grundlag af en indtægt, der i høj grad bestemmes af landmanden selv på grundlag af hans muligheder for nedskrivning af besætningens værdi. I det foreliggende tilfælde havde ansøgeren nedskrevet besætningen med 28%. Da skattemyndighederne imidlertid ikke godkendte visse fradrag på hans selvangivelse og derfor forhøjede indtægten, havde ansøgeren meddelt, at han ønskede yderligere besætningsnedskrivning, således at den skattepligtige indtægt forblev uændret.

Ankenævnet fandt, at den foretagne nedskrivning af besætningen ikke kunne anses for at være et specielt skatteteknisk fradrag, hvorfor socialudvalget ikke havde været berettiget til at kræve efterbetaling for daginstitutionspladsen i den ovennævnte periode. Nævnet henviste til, at den foretagne nedskrivning vedrørte ægtefællernes hovederhverv, og at der var tale om et anerkendt og sædvanligt forekommende fradrag i landmænds regnskaber. Fradraget fandtes herefter at knytte sig til indkomsterhvervelsen og kunne derfor ikke anses for et specielt "skatteteknisk fradrag".

Det sociale udvalg anførte bl.a., at nedskrivningen af besætningens værdi (efterfulgt af genopskrivning det følgende regnskabsår) var af absolut fiktiv karakter og på ingen måde påvirkede familiens betalingsevne for daginstitutionsophold.

Lovgrundlag: Bistandslovens § 73. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 9. december 1982 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn, § 4, stk. 2. (Med virkning fra 1. januar 1984 afløst af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 541 af 16. november 1983 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn, § 4, stk. 2.

Ankestyrelsen finder, at den foretagne nedskrivning af besætningen med 125.400 *) kr. i relation til betaling for ophold i daginstitution må anses for et specielt skatteteknisk fradrag.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at den foretagne nedskrivning af besætningen ikke medfører en tilsvarende nedgang i den indtægt, som forældrene har til rådighed.

Ankestyrelsen ændrer således ankenævnets afgørelse.

Den ændrede afgørelse medfører ikke, at familien skal tilbagebetale det tilskud til institutionsopholdet, som er ydet i overensstemmelse med ankenævnets afgørelse.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20903-84:

En gift landmand søgte i december 1983 det sociale udvalg om friplads i dagpleje. Ifølge ansøgningen udgjorde ansøgerens skattepligtige indtægt 0 kr. og ægtefællens indtægt var 2.087 kr. Ansøgeren oplyste endvidere, at hans fradrag i form af renteudgifter udgjorde 435.000 kr., og ægtefællens fradrag i form af overført underskud udgjorde 122.213 kr.

Det sociale udvalg bevilgede 1/4 friplads for perioden 1. januar 31. december 1984.

Beregningsgrundlaget fremkom således:

Hustrus arbejdsindkomst………. 129.500 kr.

Hustrus fradrag……………………. . . 5.200 kr.

Overført underskud……………. . 122.213 kr.

---------------------------------------------------

Skattepligtig indkomst……………. . . 2.087 kr.

---------------------------------------------------

+ skattetekniske fradrag:

Afskrivning, bygninger udover 2%…. . . 54.447 kr.

Afskrivning, inventar udover 10%……. . . 8.561 kr.

Straksafskrivninger…………………………. 42.500 kr.

-----------------------------------------------------------

Beregningsgrundlag………………………. 110.595 kr.

-----------------------------------------------------------

Overfor ankenævnet anførte ansøgeren, at det fandtes uacceptabelt, når det sociale udvalg regulerede den oplyste indtægt for 1984 med nogle driftsmæssige afskrivninger, som var foretaget på hans landbrug i 1982.

Socialudvalget anførte, at familien på grund af skattetekniske fradrag havde bedre økonomiske forhold end selvangivelsens tal viste. Socialforvaltningen havde accepteret følgende afskrivninger:

Bygninger: 2%, svarende til normale afskrivninger, mens yderligere afskrivninger (forhøjede afskrivninger) var tillagt indtægten. Inventar: 10%, idet forvaltningen henholdt sig til den i ligningslovens § 28 nævnte procent. Afskrivninger udover næsnte procenter var lagt til den skattepligtige indtægt.

Ansøgeren anførte overfor ankenævnet, at socialforvaltningen ligeldes ved den foretagne beregning af indkomsten havde tillagt et beløb på 42.500 kr., der var en straksafskrivning foretaget på baggrund af en bygningsinvestering i 1982. Straksafskrivningen var foretaget for driftsåret 1982. En sådan afskrivning kunne ikke på nogen måde fremføres til det efterfølgende år.

Ankenævnet fandt, at de foretagne afskrivninger udover de af det sociale udvalg accepterede beroede på specielle skattetekniske fradrag, som omtalt i Socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse. Nævnet fandt dog, at den for driftsåret 1982 foretagne "straksafskrivning" ikke kunne fremføres til efterfølgende år. Nævnet fandt endelig på baggrund af en vejledende udtalelse af 14. april 1983 fra Socialministeriet, at beregningsgrundlaget skulle forhøjes med et beløb svarende til det overførte underskud på 122.213 kr.

Nævnet besluttede herefter at pålægge det sociale udvalg at lægge følgende beregning til grund ved betalingsfastsættelsen:

Hustruens skattepligtige indkomst for 1984……. . . 2.087 kr.

Overført underskud…………………………………. . . 122.213 kr.

Bygningsafskrivning udover 2%……………………. . 57.447 kr.

Inventarafskrivning udover 10%……………………. . 8.561 kr.

----------------------------------------------------------------------

Beregnet indtægt………………………………………. 190.308 kr.

----------------------------------------------------------------------

Ansøgeren var herefter ikke i medfør af betalingsbekendtgørelsen berettiget til nedsættelse af betalingen for dagpleje. Ansøgeren anførte bl.a., at han ikke kunne acceptere, at almindeligt foretagne drifts- og skattemæssige afskrivninger på driftsmæssige aktiver henregnedes til at være af speciel skatteteknisk karakter.

Skatteforvaltningen oplyste, at 1982-regnskabet var det seneste foreliggende, da socialforvaltningen traf afgørelse vedrørende ansøgningen om friplads, men at ansøgeren dog var i besiddelse af tallene for 1983. For så vidt angik den af ankenævnet foretagne forhøjelse af beregningsgrundlaget med det overførte underskud på 122.213 kr. var der tale om en overførelse af underskud mellem ægtefæller. Der var således ikke tale om et underskud overført fra tidligere år. Af selvangivelserne for 1984 fremgik det, at ansøgerens skattetepligtige indtægt udgjorde 198.850 kr., og hustruens skattepligtige indtægt var 130.545 kr.

Lovgrundlag: Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

Ankestyrelsen er enig med ankenævnet i, at bygningsafskrivninger udover 2% og inventarafskrivninger udover 10% må anses for specielle skattetekniske fradrag.

Ankestyrelsen er endvidere enig med ankenævnet i, at den foretagne straksafskrivning ikke kan anses for et specielt skatteteknisk fradrag.

Ankestyrelsen finder yderligere, at overførsel af underskud mellem ægtefæller heller ikke kan anses for at være et specielt skatteteknisk fradrag.

Ankestyrelsen finder derimod, at nedskrivning af besætning må anses for et specielt skatteteknisk fradrag, hvorfor den skattepligtige indtægt ved beregning af betaling for ophold i dagpleje skal forhøjes med den i regnskabet foretagne nedskrivning af besætningen på 150.000 kr. *)

Under hensyn hertil og under hensyn til det nu oplyste om størrelsen af ægteparrets samlede skattepligtige indtægt i 1984 er Ankestyrelsen enig med ankenævnet i, at ansøgeren ikke er berettiget til nedsættelse af dagplejebetalingen i 1984.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 21413-84

En gift landmand søgte om forlængelse af friplads i daginstitution fra 1. juli 1984 for ægteparrets 2 børn. Ifølge ansøgningen var hustruens aktuelle bruttoindtægt 5.000 kr. månedlig. Om familiens økonomiske forhold i øvrigt var det oplyst, at manden havde fradrag i form af renteudgifter på 325.000 kr., og at hustruen havde fradrag i form af overført underskud på 20.000 kr.

Bevillingen af fuld friplads blev forlænget indtil udgangen af juni 1984, da ægtefællernes regnskab for 1983 først indgik til skatteforvaltningen, efter at forældrebetalingen for juni 1984 var forfalden.

Af det indsendte regnskab fremgik, at familien i 1983 havde haft et privatforbrug på 88.471 kr., og at den samlede skattepligtige indtægt udgjorde 40.116 kr.

Det sociale udvalg bevilgede herefter med virkning fra 1. juni 1984 10% friplads i daginstitution. Udvalget begrundede sin afgørelse med, at der ikke af det indsendte regnskab fremgik en reel gældsforøgelse, hvorfor familien fandtes at have haft væsentlig mere til rådighed end den samlede skattepligtige indkomst. Under henvisning til § 4, stk. 2, i Socialministeriets betalingsbekendtgørelse havde socialudvalget skønnet, at et privatforbrug på 88.471 kr. var at sidestille med en skattepligtig indkomst på 132.706 kr., idet en almindelig lønmodtager ca. betalte 33% af sin skattepligtige indkomst i skat, før beløbet til privat forbrug forelå. Med en godtgørelse på 7.000 kr. for et barn udover det første fandtes familien herefter berettiget til den bevilgede 10% friplads i dagpleje.

Overfor ankenævnet anførte ansøgerens regnskabskonsulent, at det ved udgangen af august 1984 kunne fastslås, at der ikke i 1984 ville blive nogen skattepligtig indkomst. Der var i august 1984 udarbejdet en ansøgning om gældssanering. Pr. 1. januar 1984 var ansøgerensformue - 434.955 kr. og ved udgangen af august 1984 var formuen 1.466.187 kr. (heraf formuenedslag og nedskrivning af besætning 380.944 kr.).

Ankenævnet fandt efter en samlet vurdering af oplysningerne om familiens sociale og økonomiske forhold, herunder om størrelsen af privatforbruget i 1983 og den i samme periode skete formueændring, excl. konkunkturbevægelsen, ikke tilstrækkelig grundlag for at ændre den af socialudvalget trufne afgørelse, hvorefter ansøgeren med virkning fra 1. juli 1984 havde fået bevilget 10% friplads i daginstitution.

Ansøgerens regnskabskonsulent anførte bl.a., at det principielle i sagen lå i, at der i 1983 var udbetalt en negativ skat på 110.265 kr. Denne skat var udelukkede baseret på tidligere års dårlige resultater. Endvidere henvistes til, at der ikke var taget hensyn til de personlige regnskaber, hvoraf fremgik, at der var en formuetilbagegang på ialt 351.117 kr. Heraf udgjorde konjunktur- og øvrige formueposteringer (hovedsagelig reguleringsposter på afskrivninger) 327.849 kr. For så vidt angik det opgjorte privatforbrug på 88.471 kr. henviste regnskabskonsulenten til, at der indgik kostudgifter m.v. til plejebørn, hvorfor beløbet burde reduceres med fradrag for plejebørn, tilskud til plejebørn samt eventuelt børnetilskud. Posten indeholdt også kost til medhjælp. Privatforbruget udgjorde herefter godt 40.000 kr., hvilket ifølge sagsfremstillingen ville svare til ca, 61.000 kr. i indkomst for en almindelig lønmodtager. Endelig var det anført, at da det ikke fremgik af lovgivningen, at negativ indkomstskat skulle påvirke ansøgerens ret til sociale ydelser, søgte ansøgeren fortsat om fuld friplads beregnet på grundlag af den aktuelle indkomst, subsidiært beregnet på grundlag af en indkomst på 61.000 kr.

Lovgrundlag: Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

Ankestyrelsen finder ikke, at der ved beregning af betaling for ophold i daginstitution/dagpleje alene kan lægges vægt på familiens privatforbrug.

Efter en samlet vurdering af de økonomiske forhold, herunder størrelsen af ægtefællernes arbejdsindkomster samt den udbetalte negative indkomstskat på 110.265 kr., finder Ankestyrelsen dog ikke tilstrækkelig grundlag for at ændre ankenævnets afgørelse.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 20898-85

En gift landmand fik i december 1982 bevilget hel friplads for 1983 i den kommunale dagpleje. Ifølge ansøgningen var begge ægtefællers indtægter 0 kr.

Efter gennemgang af familiens regnskab for 1983 fandt socialforvaltningen, at ansøgeren alene var berettiget til 3/5 friplads. Efterbetalingskravet svarende til 2/5 friplads udgjorde 3.096 kr. Socialforvaltningen begrundede efterbetalingskravet med, at 1983-regnskabet viste en samlet skattepligtig indtægt på 38.458 kr. Ansøgeren havde foretaget henlæggelse til investeringsfond med 25.700 kr., hvorfor socialforvaltningen forhøjede beregningsgrundlaget for friplads til 64.158 kr. Overfor ankenævnet anførte ansøgerens revisor, at henlæggelse til investeringsfond ikke kunne betragtes om et skatteteknisk fradrag, men derimod som en forlods afskrivning, der i senere indkomstår ikke skulle indtægtsføres, samt at der i forbindelse med anvendelsen ej heller blev givet yderligere fradrag (afskrivninger). I forbindelse med investeringsfondshenlæggelsen skulle der deponeres 70% af henlæggelsesbeløbet på en spærret konto i et pengeinstitut, og det deponerede beløb kunne kun fraviges til maskiner, driftsmidler m.v. samt bygninger til erhvervsmæssig anvendelse og aldrig til private formål. Investeringsfondeshenlæggelsen øgede derfor ikke den faktiske indtægt i forhold til den skattepligtige indtægt, som familien havde til rådighed.

Ankenævnet ophævede efterbetalingskravet vedrørende 2/5 friplads, idet nævnet fandt, at investeringsfondshenlæggelsen ikke var et "specielt skatteteknisk fradrag" som nævnt i § 4, stk. 2, i Socialministeriets betalingsbekendtgørelse.

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

Lovgrundlag: Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

Ankestyrelsen finder, at den skattepligtige indtægt ved beregning af betaling for ophold i daginstitution skal forhøjes med 25.700 kr. svarende til det beløb, der er henlagt til investeringsfond.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at henlæggelsen til investeringsfond i relation til daginstitutionsbetaling må anses for et specielt skatteteknisk fradrag.

Ankestyrelsen ændrer således ankenævnets afgørelse.

Den ændrede afgørelse medfører ikke, at der kan kræves tilbagebetaling af det tilskud til institutionsophold, som er ydet i overensstemmelse med nævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5 - j.nr. 21065-85

En gift landmand og konsulent søgte i juli 1985 om friplads i daginstitution. Ansøgeren havde fra 1971 til 1979 drevet landbrug som eneste erhverv. Fra 1979 havde pågældende tillige haft ansættelse som konsulent. Som følge heraf havde han måttet ansætte en medhjælper til at passe landbruget, hvilket medførte en årlig lønudgift på 140.000 kr. Ifølge forskudsregistreringen for 1985 havde ansøgeren og ægtefællen følgende indtægter og udgifter:

Mandens A-indkomst………. . . 240.000 kr.

Overskud landbrug…………. . . 172.575 kr.

Renteudgifter…………………. . 370.968 kr.

Overført indtægt til hustru…. . 79.898 kr.

Det sociale udvalg gav afslag på ansøgningen om friplads under henvisning til § 4, stk. 2, i Socialministeriets betalingsbekendtgørelse. Udvalget fandt, at der var tale om skatteteknisk fradrag, idet ansøgerens renteudgifter klart oversteg A-indkomsten.

Overfor ankenævnet anførte ansøgerens regnskabskonsulent, at den ovennævnte bestemmelse i betalingsbekendtgørelsen ikke indeholdt nogen regel om, at selvstændige erhvervsdrivende ikke måtte have erhvervsrenteudgifter, der oversteg en eventuel A-indkomst. En sådan regel ville i øvrigt afskære enhver selvstændig erhvervsdrivende med en stor omsætning og renteudgifter fra at få bevilget friplads, hvilket næppe var tilsigtet med reglen.

Regnskabskonsulenten henviste endvidere til, at 1985-regnskabet ikke indeholdt skattetekniske fradrag som indskud på investerings- eller etableringskonti og ej heller store indskud til forsikringsordninger.

Ankenævnet fandt, at efter oplysningerne om ansøgerens erhvervsmæssige forhold måtte der ved beregningen af daginstitutionsbetalingen tages udgangspunkt i ansøgerens skattepligtige indtægt, jf. § 4, stk. 2, 1. punktum i Socialministeriets betalingsbekendtgørelse.

Nævnet var således ikke enig med socialudvalget i, at bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. punktum, skulle anvendes.

Det sociale udvalg anførte bl.a., at udvalget på baggrund af to tidligere ankenævnsafgørelser havde lagt en praksis som gik ud på, atsåfremt A-indkomsten væsentligt oversteg B-indkomsten, ansås A indkomsten for hovederhvervet. I disse situationer medregnede udvalget kun en fiktiv renteudgift svarende til renteudgiften til et rimeligt parcelhus. Efter udvalgets opfattelse ville det være fuldstændig umuligt at håndtere § 4, stk. 2, såfremt man ikke havde en sådan praksis.

Ankenævnet anførte over for Ankestyrelsen, at nævnet i lignende sager, dvs. sager, hvor ansøgeren har haft en landejendom og derudover et andet erhverv, havde søgt at afklare, hvilke af de to erhverv, der var hovederhvervet. Hvis landbruget fandtes at være hovederhvervet, godkendte nævnet renteudgifterne vedrørende landbruget. Hvis landbruget fandtes at være bierhvervet, fx. en lystejendom, godkendte nævnet ikke renteudgifterne vedrørende landbruget og fandt således, at der var tale om "skatteteknisk fradrag", som beskrevet i betalingsbekendtgørelsen. I den foreliggende sag havde nævnet lagt vægt på, at landbruget havde været hovederhvervet, og desuden eneste erhverv fra 1971 til 1979. Nævnet fandt ikke, at denne tilstand var ændret, selvom ansøgeren fra 1979 fik fuldtidsarbejde med A-indkomst.

Lovgrundlag: Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

Ankestyrelsen er enig med ankenævnet i, at der ved beregning af betaling for ophold i daginstitution må tages udgangspunkt i den skattepligtige indtægt.

Ankestyrelsen finder dog, at denne indtægt må forhøjes med bygnings og inventarafskrivninger udover normalafskrivninger, samt med nedskrivning af besætningen.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at de nævnte af- og nedskrivninger i relation til institutionsbetaling må anses for specielle skattetekniske fradrag.

Beregningen af institutinsbetalingen på det ovennævnte grundlag skal dog ikke medføre, at der foretages yderligere regulering af daginstitutionsbetalingen for 1985.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 6 - j.nr. 20183-85

Et lønmodtagerægtepar, der drev et mindre landbrug som bierhverv, havde i slutningen af 1982 fået afslag på en ansøgning om hel eller delvis friplads i daginstitution. I december 1983 anmodede ansøgerne om fornyet behandling af spørgsmålet om friplads. Ansøgerne anførte, at familiens faktiske indkomst i 1982 blev som ansøgerne tidligere havde forudsagt. Ansøgerne søgte endvidere om friplads for 1984.

Socialforvaltningen fastholdt i januar 1984 det tidligere meddelte afslag på friplads for 1982. Forvaltningen henviste til, at ægtefællernes samlede indkomst udgjorde 140.933 kr. Forvaltningen anmodede samtidig om at fremsende nærmere oplysninger om ægtefællernes ligningsmæssige fradrag for 1983 og 1984.

Ansøgerne har i januar 1984 sendt kopi af selvangivelse for 1983 samt oplysninger om de forventede indtægter i 1984. Ansøgerne har opgjort den samlede skattepligtige indtægt i 1983 til 88.789 kr.

Socialforvaltningen har den 20. februar 1984 givet afslag på friplads for 1983 og fra 1. januar 1984.

Overfor ankenævnet har socialforvaltningen anført, at beregningsgrundlaget har været forlagt skattemyndighederne til udtalelse. I beregningsgrundlaget har forvaltningen herefter forhøjet mandens negative skattepligtige indkomst med fradrag for etableringskonto, bygningsafskrivninger vedrørende landbrug samt pensionsbidrag, 12% af lønnen. Det samme gjorde sig gældende for hustruens vedkommende. Mandens selvangivne indkomst for 1983 blev herefter reguleret fra - 26.041 kr. til en skattepligtig indkomst på 23.112 kr. Hustruens indkomst blev reguleret fra 131.230 kr. til 147.867 kr., således at den samlede skattepligtige indkomst udgjorde 170.979 kr.

Vedrørende 1984 hvade socialforvaltningen taget udgangspunkt i 1983 indkomsten på 170-979 kr., reguleret for hustruens lønnedgang 34.162 kr., hendes mindre pensionsbidrag 4.159 kr., - yderligere renteudgifter 15.000 kr., svarende til en indkomst på 117.158 kr. Hertil er lagt mandens lønstigning 12.700 kr., yderligere pensionsbidrag samt reducerede befordringsudgifter 15.932 kr., svarende til en samlet indkomst for 1984 på 147.314 kr.

Ifølge selvangivelser og årsopgørelser for 1982 udgjorde mandens A indkomst i 1982 (for perioden 5. juli - 31. december 1982) 63.103 kr., diverse renteindtægter 16.964 kr., underskud af virksomhed 9.202 kr. og renteudgifter 33.577 kr. Der var endvidere foretaget henlæggelse til etableringskonto med 5.000 kr. Den skattepligtige indkomst udgjorde herefter 7.489 kr. Hustruens A-indkomst udgjorde i 1982 59.650 kr. Der var foretaget henlæggelse til etableringskonto med 17.500 kr. Den skattepligtige indkomst udgjorde 35.805 kr.

I 1983 udgjorde mandens A-indkomst 127.300 kr. og diverse renteindtægter 7.389 kr. Renteudgifterne udgjorde 76.232 kr. og underskud af virksomheden 20.989 kr. Den skattepligtige indkomst var 14.800 kr. Hustruens A-indkomst i 1983 udgjorde 138.648 kr. og diverse renteindtægter 13.737 kr. Den skattepligtige indkomst var 131.994 kr.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte socialforvaltningens afgørelse om, at ansøgerne ikke var berettiget til friplads i daginstitution i 1982, 1983 og 1984. Nævnet lagde vægt på, at mandens og hustruens lønindtægt inden for deres hovederhverv langt oversteg, hvad der sædvanligsiv ville give grundlag for ydelse af friplads. Nævnet fandt ikke grundlag for i beregningsgrundlaget at acceptere afskrivningerne vedrørende ansøgerens bierhverv, der beslagde så stor en del af den samlede indkomst fra deres hovederhverv, at forholdet mellem den skattepligtige indkomst og bruttoindkomsten fra hovederhverv stod i et åbenbart misforhold.

Sagen blev anket af ansøgerne.

Ankestyrelsen modtog oplysninger om ansøgerens indtægter for 1984. Mandens A-indkomst udgjorde 148.698 kr. og diverse renteindtægter 23.684 kr. Renteudgifterne udgjorde 74.415 kr. og underskud af virksomhed 47.785 kr. Den skattepligtige indkomst udgjorde 46.411 kr. Hustruens A-indkomst udgjorde 155.267 kr. og diverse renteindtægter 10.754 kr. Renteudgifter (prioritetsgæld) udgjorde 28.126 kr. og henlæggelse til etableringskonto 28.000 kr. Den skattepligtige indkomst udgjorde 89.500 kr.

Lovgrundlag: Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

Efter oplysningerne om ansøgerens økonomiske forhold, herunder størrelsen af de skattepligtige indtægter samt de foretagne henlæggelser til etableringskonto, finder Ankestyrelsen, at der ikke har være grundlag for at yde hel eller delvis friplads i daginstitution for årene 1982 - 1984.

Med denne begrundelse tiltræder Ankestyrelsen ankenævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 7:

Sag nr. 7 - j.nr. 20756-84

En samboende ansøger fik bevilget 2/5 friplads for perioden 1. august - 31. december 1983 på grundlag af ansøgerens og samleverens samlede skattepligtige indtægt. Samleveren havde indtil slutningen af juli 1983 arbejdet og betalt skat i udlandet. Som følge af de udenlandske skatteregler havde samleveren ikke kunnet fratrække sin andel af renteudgifterne vedrørende den fælles faste ejendom. Disse fradrag var derfor overført som underskud fra tidligere år på forskudsansættelserne for 1983 og 1984.

I februar 1984 søgte ansøgeren om friplads for 1984. Det sociale udvalg gav afslag på ansøgningen med henvisning til, at ansøgerens og samleverens skattepligtige indtægt oversteg 142.000 kr. på årsbasis, da der ved fripladsbevilling ikke kunne tages hensyn til overført underskud og eventuelle andre skattetekniske fradrag.

Over for ankenævnet anførte ansøgeren, at det sociale udvalg havde bevilget friplads i 1983, men givet afslag i 1984 på grund af overført underskud. Det overførte underskud i 1984 såvel som i 1983 renteudgifter, der var "gemt" til samleveren påny tilflyttede landet. Ansøgeren anførte endvidere, at samleveren flyttede tilbage til Danmark, bl.a. fordi han ikke økonomisk kunne klare at betale fuld skat i udlandet og terminsudgifter her i landet.

Det sociale udvalg anførte, at ansøgeren fik bevilget delvis friplads i 1983, idet udvalget ikke havde været opmærksom på, at der vedberegningen af den skattepligtige indtægt i henhold til Socialmini steriets betalingsbekendtgørelse kunne bortses fra overført underskud fra tidligere år.

Ankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med udvalgets begrundelse.

Ansøgeren anførte bl.a., at der ikke var foretaget en samlet vurdering af familiens økonomiske forhold. Ansøgeren henviste til, at samleveren skyldte en del i udenlandsk skat, således at den faktiske indtægt, som parret havde til rådighed, ikke oversteg den skattepligtige indtægt, snarere tværtimod.

Ansøgeren oplyste, at samleverens skatterestance ved udgangen af januar 1986 udgjorde 134.178 kr. Ifølge skattemyndighederne havde samleveren i 1984 afdraget 6.600 kr. på skattegælden. Ankestyrelsen modtog endvidere årsopgørelser for 1984. Ansøgerens A-indkomst udgjorde 141.357 kr., den skattepligtige indkomst 90.149 kr. og den beregnede skat m.v. 33.863 kr. Samleverens A-indkomst udgjorde 187.400 kr., den skattepligtige indkomst 28.548 kr. og den beregnede skat m.v. 3.752 kr. Lovgrundlag: Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

Ankestyrelsen finder, at overførsel af underskud fra tidligere skatteår i relation til betaling for ophold i dagpleje må anses for et specielt skatteteknisk fradrag.

Ankestyrelsen her herved lagt vægt på, at den faktiske indtægt, som ansøgeren og samleveren havde til rådighed, væsentligt har oversteget den skattepligtige indtægt, da samleveren kun i mindre omfang havde afdraget på skattegælden til de udenlandske myndigheder.

Ankestyrelsen tiltræder således ankenævnets afgørelse.