Ankestyrelsens principafgørelse O-10-86

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 47, stk. 2

En ansøger, der var samboende, fik i juli 1980 bevilget flyttehjælp af socialforvaltningen i A kommune til en lejlighed i B kommune. I forbindelse med flytningen gav socialforvaltningen i A kommune refusionstilsagn over for B kommune.

I slutningen af 1980 ophævede parret samlivet, hvorefter ansøgeren opsagde sin lejlighed på grund af huslejens størrelse. Han boede herefter hos venner og bekendte i B kommune, idet han forgæves søgte en ny bolig. Ansøgeren ønskede at blive boende i B kommune på grund af tilknytning til sin tidligere samlever samt venner, og fordi han var inde i en velforløbende behandling af stofmisbrug.

Da ansøgeren ikke kunne finde bolig eller arbejde i B kommune, meddelte han den 2. juli 1981, at han ville rejse til A, hvor han foreløbig ville kunne bo hos familie, men allerede den 10. juli 1980 vendte ansøgeren tilbage til B og meddelte, at han ville blive i B.

Ansøgeren søgte forgæves at skaffe sig egen bolig i B, og den 9. september 1981 meddelte han, at han næste dag ville rejse til A. Den 29. september 1981 henvendte ansøgeren sig igen til socialforvaltningen i B kommune og oplyste, at han var tilmeldt en adresse dér hos en kammerat.

Ifølge folkeregistret i B kommune meldte ansøgeren den 11. september 1981 flytning til en adresse i A kommune, og den 28. september 1981 meldte han flytning tilbage til B .

---------------------------------------- |*) Se endvidere SM O-8-86 og SM O- | |9-86. |---------------------------------------- Socialforvaltningen i A kommune fandt, at A kommunes refusionsforpligtelse i henhold til bistandslovens § 47, stk. 2, var bortfaldet på grund af ansøgerens fraflytning fra B kommune i perioden 11. september - 27. september 1981. Forvaltningen henviste til, at ansøgeren var fraflyttet den kommune, hvortil refusionstilsagnet var givet.

Sagen blev anket af det sociale udvalg i B kommune, der henviste til, at refusionsforpligtelsen fortsat måtte påhvile A kommune, da ansøgeren ikke havde klaret sig selv i mindst 3 måneder, og da refusionskravet lå inden for 2-års perioden. Udvalget henviste endvidere til en udtalelse af 3. august 1978 fra Socialministeriet, hvori det er anført, "at den oprindelige opholdskommune (kommune A), der har ydet ulovlig flyttehjælp, er forpligtet til at dække udgifter, der afholdes af en senere opholdskommune (B eller C), i en 2-års periode. Hvis der inden udløbet af de 2 år af den første tilflytningskommune (B) ydes ulovlig flyttehjælp er denne over for den nye tilflytningskommune (C) forpligtet til i en ny 2-års periode at dække udgifterne. Kommune (B) kan imidlertid inden for den første 2-års periode holde sig til den oprindelige opholdskommune (A)".

Lovgrundlag: Bistandsloven, § 47, stk. 2.

Uanset at ansøgeren efter flytningen til B kommune i juli 1980 har været fraflyttet kommunen, og uanset om fraflytningen er sket med eller uden medvirken fra B kommune eller anden offentlig myndighed, finder Ankestyrelsen, at A kommunes refusionsforpligtelse efter bistandslovens § 47, stk. 2, består, indtil der er forløbet 2 år fra det tidspunkt, hvor kommunen ydede ansøgeren hjælp til flytning til B kommune.

Ankestyrelsen ændrer således socialforvaltningens afgørelse.