Ankestyrelsens principafgørelse O-65-86

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 10 og § 11, nr. 1

Et barn, der sammen med sin moder havde boet i A kommune, fik efter moderens pludselige død den 25. april 1984 ophold hos sin morbroder, der boede i B kommune.

Socialforvaltningen i A kommune modtog den 26. april 1984 underretning om moderens død og om barnets ophold hos familien i Bkommune. Samme dag orienterede forvaltningen i A kommune social forvaltningen i B kommune om barnets ophold hor morbroderen. Det sociale udvalg i B kommune har efterfølgende udstedt plejetilladelse, jf. bistandslovens § 65, til morbroderen med henblik på, at barnet kunne forblive i familien. Morbroderen er senere blevet beskikket som værge for barnet.

I maj 1984 anmodede socialforvaltningen i B kommune socialforvaltningen i A kommune om refusion af udgifter i forbindelse med barnets ophold i B kommune. Socialforvaltningen i B kommune henviste til, at barnet måtte have erhvervet selvstændig opholdskommune på det tidspunkt, hvor moderen afgik ved døden, og hvor barnet befandt sig i A kommune.

Socialforvaltningen i A kommune fandt ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om refusions-tilsagn. Over for ankenævnet anførte socialforvaltningen i A kommune, at efter forvaltningens opfattelse havde et barn eller en ung, hvis forældremyndighedsindehaveren var død, opholdskommune i relation til bistandslovens § 10, stk. 3, det sted, hvor barnet eller den unge rent faktisk havde ophold. Det var også denne kommune, der havde størst mulighed for at bedømme barnets eller den unges situation, selv om det selvfølgelig ville være nødvendigt at indhente eventuelle oplysninger fra andre kommuner, der måtte have kendskab til barnet. A kommune havde heller ikke medvirket til barnets ophold i B kommune, men havde alene modtaget telefonisk orientering om, hvor barnet befandt sig.

Ankenævnet fandt, at det sociale udvalg i B kommune havde krav på refusion fra A kommune af udgifter i forbindelse med barnets ophold hos sin morbroder i B kommune efter moderens død. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at A kommune var barnets opholdskommune, jf. bistandslovens § 10, stk. 3, på tidspunktet for moderens død, og at A kommune som opholdskommune ved henvendelsen om dødsfaldet burde have iværksat de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med barnets ophold hos familien i B kommune.

Sagen blev anket af socialforvaltningen i A kommune, der gentog den tidligere givne begrundelse for at nægte refusionstilsagn.

Lovgrundlag: Bistandslovens § 10 og § 11, nr. 1.

Ankestyrelsen tiltræder ankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse.