Ankestyrelsens principafgørelse O-18-86

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 11, nr. 1

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 20

Et søskendepar K og M, der var født henholdsvis i 1960 og 1962, var begge svært handicappede på grund af muskelsvind. De kunne kun færdes ved hjælp af kørestol og skulle have hjælp til alt, herunder personlig hygiejne, transport og overvågning. K og M boede hos deres forældre i A kommune indtil sommeren 1982. De modtog begge højeste invalidepension og plejetillæg.

I sommeren 1982 afsluttede M HF-eksamen og ønskede herefter at påbegynde en videregående uddannelse i B. K afsluttede samtidig højere handelseksamen og ønskede at påbegynde en HA-uddannelse i B. M og K købte et hus i B kommune og flyttede hertil den 1. juli 1982.

B kommune forbeholdt sig i brev af 29. juni 1982 til A kommune ret til at søge udgifterne til dækning af søskendeparrets plejebehov m.v. dækket hos A kommune. B kommune gjorde gældende, at A kommune indirekte havde medvirket til et uddannelsesforløb, der var omfattet af bistandslovens § 42, og således medvirket til flytningen.

A kommune oplyste, at kommunen ikke havde medvirket til flytningen. Der havde ikke været rejst revalideringssag, og der var heller ikke ydet råd og vejledning af kommunen om flytning og uddannelsesplaner.

Det fremgik af sagen, at Muskelsvindfonden i nært samarbejde med A kommune havde støttet og hjulpet familien i boligændringssager og hjælpeordninger m.v.

Ankenævnet fandt, at A kommune havde været berettiget til at give afslag på at yde B kommune refusion af hjælp ydet til søskendeparret efter flytning til B kommune, idet det ikke fandtes godtgjort, at A kommune eller en anden offentlig myndighed havde medvirket ved søskendeparrets flytning til og ophold i B kommune. Socialforvaltningen i B kommune gjorde gældende, at Muskelsvindfonden måtte sidestilles med en offentlig myndighed i bistandslovens § 11's forstand, og at Muskelsvindfonden havde ydet søskendeparret rådgivning i forbindelse med flytningen, således at A kommune måtte tilpligtes at yde refusion.

Muskelsvindfonden oplyste, at der fra Muskelsvindfondens vejlednings og behandlingscenters side var blevet givet information og boligsikringsregler, men at centret ikke var gået ind i en konkret plan om flytning. Familien havde på eget initiativ søgt om K og M's optagelse på en højere læreanstalt i B, inden centret blev involveret i flytningen.

K og M har oplyst, at de købte hus efter råd og vejledning fra et pengeinstitut i B.

Det er endelig oplyst, at Muskelsvindfondens vejlednings- og behandlingscenter er en selvejende institution, der af Indenrigsministeriet har fået status af privat sygehus uden senge. Der er på grundlag af bestemmelserne i § 3, stk. 3, i lov om sygehusvæsenet indgået overenskomst mellem centret og amtskommunerne.

Lovgrundlag: Bistandslovens § 11, nr. 1. Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelse, pkt. 20.

Ankestyrelsen finder ikke, at A kommune eller en offentlig myndighed har medvirket ved flytningen, og B kommune kan derfor ikke kræve refusion af A kommune.

Ankestyrelsen tiltræder således ankenævnets afgørelse.