En 54-årig kvinde søgte invaliditetsydelse. Hun havde en medfødt dobbeltsidig hoftelidelse og var opereret for slidgigt i højre hofteled i 1981 og 1983.
Ansøgerens læge beskrev i forbindelse med ansøgningen hendes tilstand som almindeligvis smertefri, hvis hun ikke overanstrengte benene. Hun klarede sig uden stokke med let haltende gang og kunne gå et par kilometer, men kun på tørt og jævnt underlag. Lægen skønnede, at hun ville kunne have opnået mindst mellemste førtidspension, hvis hun ikke havde haft arbejde.
Ansøgeren arbejdede 37§ time ugentlig som kontorassistent. Der var givet hjælp til motorkøretøj siden 1977. Arbejdspladsen var indrettet med specielle kontormøbler m.v.
Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på invaliditetsydelse. Nævnet henviste til, at tilkendelse af invaliditetsydelse forudsætter, at ansøgeren i relation til det arbejde, der udføres, gør en indsats ud over, hvad man kan forvente i betragtning af invaliditeten. Nævnet fandt, at ansøgerens erhvervsarbejde havde en sådan karakter, at det var foreneligt med hendes lidelse.
Afgørelsen var indanket af ansøgeren. Hun anførte, at hun kun kunne klare sit arbejde, idet firmaet støttede med al fysisk hjælp, og hjælpsomme kolleger udførte løfte/bæreopgaver m.v.