En indsat I i et statsfængsel havde den 23. april 1985 en konfrontation med en medindsat. Konfrontationen endte i et slagsmål, hvorunder I faldt og ramte en flisekant med ryggen.
Af de lægelige oplysninger fremgik, at I gennem en årrække havde haft tilbøjelighed til lavtsiddende lænderygsmerter. Efter slagsmålet blev disse smerter forværret.
I blev den 20. maj 1985 opereret for en discusprolaps.
Sikringsstyrelsen fandt, at den anmeldte skade ikke kunne anerkendes efter anordning nr. 514 af 11. oktober 1978 om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde m.v., sammenholdt med lov om arbejdsskadeforsikring § 9, nr. 1, idet skaden ikke skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregik.
Sagen blev på I's vegne anket af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet fandt forholdet omfattet af anordning nr. 514 af 11. oktober 1978, idet anordningen ikke opstiller som betingelse for erstatning, at ulykkestilfældet skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, jf. anordningens § 1 sammenholdt med § 3.
Direktoratet anførte videre, at efter § 2 i den før 1. april 1978 gældende anordning nr. 245 af 10. juli 1933 angående forsikring af fanger og forvarede mod følger af ulykkestilfælde var "ethvert ulykkestilfælde, der rammer den pågældende under hans ophold i en af de i § 1 nævnte anstalter" omfattet af forsikringen. Der var ikke med den nugældende anordning tilsigtet nogen realitetsændring for så vidt angår dette forhold.
Lovgrundlag: Anordning nr. 514 af 11 oktober 1978 om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde m.v., § 1 og § 3.