En ansøger afbrød i januar 1983 et påbegyndt studium, da han gennem erhvervsarbejde ønskede at opnå en forhøjelse af studentereksamenskarakteren med henblik på at påbegynde et andet studium. Han anmodede i februar 1983 om kontanthjælp.
Statens Uddannelsesstøtte havde med udgangen af januar 1983 indsat Statens Uddannelsesstøtte for februar 1983, 1.033 kr., på ansøgerens konto.
Ved udmåling af kontanthjælp for februar 1983 blev dette beløb fratrukket i hjælpen. Socialforvaltningen oplyste samtidig ansøgeren om, at han måtte forvente, at Statens Uddannelsesstøtte ville kræve beløbet tilbagebetalt.
Da ansøgeren ikke kunne finde erhvervsarbejde af tilstrækkelig lang varighed, rejste han den 16. maj 1983 til en kibbutz.
Statens Uddannelsesstøtte krævede den 20. maj 1983 støtten for februar 1983, 1.033 kr., tilbagebetalt. Ansøgerens fader tilbagebetalte på ansøgerens vegne beløbet.
Faderen anmodede herefter socialforvaltningen om udbetaling af 1.033 kr., som var blevet fratrukket i den udbetalte kontanthjælp for februar 1983.
Socialforvaltningen fandt ikke grundlag for at efterbetale underholdshjælpen, idet ansøgeren på tidspunktet for udbetalingen af hjælpen havde fået udbetalt støtte fra Statens Uddannelsesstøtte. Ansøgerens fader indankede afgørelsen for amtsankenævnet.
Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens afgørelse, idet nævnet udtalte, at det var forholdene på ansøgningstidspunktet, der var afgørende for, hvor meget der kunne udbetales i økonomisk hjælp. Ansøgerens fader indbragte sagen for folketingets ombudsmand, der i skrivelse af 5. februar 1985 henstillede til amtsankenævnet at undergive sagen en fornyet behandling.
Ombudsmanden anførte bl.a. i sin skrivelse af 5. februar 1985, at det ikke gav ham anledning til bemærkninger, at forvaltningen foretog en ny udmåling for februar måned, hvis det viste sig, at stipendiebeløbet skulle tilbagebetales. I den ny udmåling skulle der tages hensyn til tilbagebetalingen. Ombudsmanden udtalte videre, at det forhold, at ansøgeren i tiden efter 16. maj 1983 ikke længere var berettiget til at modtage hjælp efter bistandsloven, ikke indebar, at forvaltningen herved blev fritaget for pligten til at foretage en ny udmåling for februar 1983, da det viste sig, at stipendiebeløbet skulle tilbagebetales, og da det således måtte konstateres, at den afgørende forudsætning for forvaltningens fremgangsmåde ved udmåling af hjælpen for februar 1983 var bristet.
Amtsankenævnet fastholdt sin tidligere trufne afgørelse. Nævnet lagde herved vægt på, at socialforvaltningens afgørelse var korrekt på beslutningstidspunktet, hvor ansøgeren disponerede over de udbetalte stipendiebeløb, og at spørgsmålet om hjælp til dækning af den opståede gæld måtte behandles ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor tilbagebetalingskravet blev søgt effektueret over for ansøgeren.
Sagen blev anket af ansøgerens fader. ___________________________________________________________________________________
