En ansøger, som modtog højeste førtidspension og bistandstillæg på grund af muskelsvind, fik bevilget forskellige hjælpemidler, herunder en automatisk døråbner til sin egen bolig. Derimod havde ansøgeren fået afslag på hjælp til en automatisk døråbner til et fælleshus, der var beliggende i det bofællesskab, som ansøgeren boede i. Socialforvaltningen havde begrundet sin afgørelse med, at der var ydet den hjælp, der var nødvendig for, at ansøgeren kunne have ophold i sin egen bolig.
Over for amtsankenævnet anførte ansøgeren bl.a., at fælleshuset i bofællesskabet var en temmelig stor del af hendes daglige tilværelse, De individuelle boliger var reduceret til et absolut minimum, hvorfor fælleshuset var det sted, hvor ansøgeren ville opholde sig en relativt stor del af tiden. Ansøgeren anførte videre, at en del af fælleshuset var inkluderet i hendes boligafgift, hvorfor hun også af den grund mente, at hun måtte kunne forlange fri adgang til af benytte fælleshuset.
Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens afslag på hjælp efter bistandslovens § 59, stk. 1, til betaling af en elektrisk døråbner til fælleshuset i bofællesskabet. Nævnet henviste til, at hjælp efter den nævnte bestemmelse kun kunne ydes i forbindelse med indretning af privatboligen, og der var således ikke mulighed for at yde hjælp til indretning af fælleshus.
Ansøgeren anførte bl.a., at huset var en del af hendes bolig i og med, at der var fællesspisning 7 aftener om ugen. Aviser og tidsskrifter var tilgængelige i fælleshuset, og hovedindgangen var den eneste indgang i fælleshuset, hvorigennem ansøgeren ville kunne komme op til opslagstavlen og se, hvilke forpligtelser og aktiviteter hun var med i fra tid til anden. Endelig anførte ansøgeren, at i betragtning af at klyngebebyggelser med fælleshuse og private bofællesskaber svarende til ansøgerens ville blive en mere og mere almindelig boform - også for bevægelseshæmmede - fandt ansøgeren, at fælleshuset m.v. burde anses for at være dele af brugernes bolig.